Som altid, når der er åbent hus på Skolelandbruget, er der også mulighed for at hilse på dyrene. Arkivfoto

Som altid, når der er åbent hus på Skolelandbruget, er der også mulighed for at hilse på dyrene. Arkivfoto

Kom og plant et træ: Skolelandbruget skal have en frugtlund

På søndag kan du være med til at plante 20 nye æbletræer på Skolelandbruget i Stavnsholt, når der er åbent hus

Den kommende søndag den 28. oktober står i æblets tegn på Skolelandbruget, når der er åbent hus mellem klokken 11 og 14. Her skal der nemlig på den ene af markerne - med hjælp fra de besøgende - plantes 20 nye æbletræer i det, der skal være begyndelsen på en frugtlund.

"Træerne er blevet doneret af de lokale borgere Lisbeth og Jeff, som selv har podet dem. De 20 æbletræer er starten på en frugtlund, der med tiden gerne skal udvides med endnu flere frugttræer til glæde for både dyr og mennesker", fortæller Lisbeth Pagh, der er naturvejleder.

Søndagen på Skolelandbruget står i æblets tegn, da der med hjælp fra de besøgende skal plantes 20 nye æbletræer.

Søndagen på Skolelandbruget står i æblets tegn, da der med hjælp fra de besøgende skal plantes 20 nye æbletræer.

Søndagens åbne hus byder også på bålhygge, hvor man kan tilberede lidt godt til ganen af efterårets æbler.

"Vil man bare gerne hilse på dyrene og måske hjælpe med at fodre dem, er der som sædvanligt også åbent på Skolelandbruget om lørdagen den 27. oktober mellem klokken 9 og14", siger Lisbeth Pagh og fortæller, at planen er at afholde endnu et åbent hus i æblets tegn til foråret.

"Her vil temaet være podning af æbletræer, og som besøgende vil man kunne komme forbi og pode sit eget æbletræ til haven derhjemme", lyder det fra Lisbeth Pagh.

hhs

Publiceret 22 October 2018 08:54

SENESTE TV