En tragisk ulykke kostede lørdag en 18-årig mand livet på Allerød Station.

En tragisk ulykke kostede lørdag en 18-årig mand livet på Allerød Station.

18-årig fra Farum mistede livet i tragisk ulykke på Allerød Station

Den 18-årige var elev på Allerød Gymnasium

Af
Michael Braunstein

ulykke Om morgenen lørdag 10. november skete der en tragisk ulykke på Allerød Station, hvor en 18-årig mand fra Farum blev ramt af et tog og mistede livet.

Nordsjællands Politi fik anmeldelsen kl. 11.44, og efter at have gennemset video slår politiet fast, at der er tale om en tragisk ulykke.

Den 18-årige var elev på Allerød Gymnasium, og både lørdag og søndag aften samledes unge på Allerød Station med blomster og lys for at mindes ham.

"Alle på gymnasiet er meget påvirket af det, der er sket. Det er skrækkeligt at miste en elev og kammerat, og vores tanker går til familien," siger rektor Kirsten Schiellerup.

Sammen med to lærere var Kirsten Schiellerup selv på Allerød Station lørdag, og hun oplyser, at der mandag er flere psykologer på gymnasiet, som tilbyder deres hjælp.

"Alle lærere og ledelsen prøver også at hjælpe, alt hvad vi kan," siger Kirsten Schiellerup.

Publiceret 12 November 2018 11:03

SENESTE TV