Der plejer at være stor tilslutning til de svampeture, som arrangeres af Ole Terney.

Der plejer at være stor tilslutning til de svampeture, som arrangeres af Ole Terney. Foto: Ole Terney

Svampetur nr. 100 fra Hareskov Station

Selvom vi er gået ind i november måned, så er der rig mulighed for at finde mange forskellige svampearter alligevel, ifølge arrangør af turene Ole Terney

Af
Kimmie Hetland

Det er svampetur nr . 100 fra Hareskov Station ved bænken i skoven, der finder sted den. 18. november klokken 13.

"Vi tænker på at etablere en forening til støtte for disse ture, hvilket ville gøre det lettere at låne et lokale i Furesø kommune, og man er meget velkommen til at skrive til bionyt@gmail.com, hvis man har lyst til at støtte op om en sådan forening, da etablering heraf kræver støtte fra beboere i Furesø kommune", siger Ole Terney som er arrangøren bag turene.

Man kan tilmelde sig turen på dette link, og da det er en jubilæumstur afholdes der efterfølgende et arrangement på Hareskov Bibliotek klokken 15.10, hvortil der er gratis tilmelding her.

Mildt vejr forlænger svampesæsonen

På turen den 18. november er der på nuværende tidspunkt tilmeldt 30 børn og 40 voksne. Og selvom kalenderen siger november, kan man alligevel finde mange svampe.

"På den her årstid kan det godt være lidt svært med alle bladene på jorden, men nogle svampe vokser på stubbe, og når det blæser, kan man se skovbunden. Og begge dele gør at vi sikkert finder en masse svampe. Desuden kommer østershatte som regel op om vinteren, og det milde vejr vi har haft forlænger også svampesæsonen en del", siger Ole, som også kan høres i P4 Weekend søndag morgen, hvor han vil fortælle mere om svampeturene.

Hvis man vil se billeder fra tidligere ture kan de ses her.

Publiceret 14 November 2018 08:29

SENESTE TV