Der blev set på med stor interesse, da Skolelandbruget for noget tid siden slagtede en kanin. Og dem, der har lyst, kan se med, når nogle af Skolelandbrugets kaniner bliver slagtet på søndag.

Der blev set på med stor interesse, da Skolelandbruget for noget tid siden slagtede en kanin. Og dem, der har lyst, kan se med, når nogle af Skolelandbrugets kaniner bliver slagtet på søndag. Pressefoto

Åbent hus: Jagt og slagt på Skolelandbruget

På Skolelandbruget er det nu sæson for at høste af overskuddet fra årets græsning

"Vi sender dyr til slagtning, så vi ikke skal fodre så meget i vinter, og vi gør klar til, at de dyr, vi beholder, kan få afkom til foråret", fortæller Lisbeth Pagh, som er naturvejleder.

Søndag d. 25. november er det nogle af kaninernes tur til at blive slagtet, og har du mod på det, så er der mulighed for at overvære hele processen, når Camilla og Johnny fra Skolelandbruget gør slagtekaninerne klar til gryden. Men hvis du er mere til fjer end til pels, kan du hjælpe til med at flå og partere fasanerne, som en bonde har skudt på sin jagt.

Ud over at blive klogere på, hvordan man slagter, og hvad der gemmer sig inden i de slagtede dyr, kan du få en smagsprøve på kødet, efter det har været en tur på grillen i bålhytten. Arrangementet varer fra klokken 11 til klokken 14.

Lørdag d. 24. november er der også åbnet på Skolelandbruget. Her kan man fra klokken 9 til 14 komme forbi og hilse på dyrene og hjælpe til med fodringen.

ksh

Publiceret 19 November 2018 14:35

SENESTE TV