Materialer og skabeloner er klar til hyggelige timer i juleværkstedet 24. november. Pressefoto

Materialer og skabeloner er klar til hyggelige timer i juleværkstedet 24. november. Pressefoto

Familie-juleklip på Værløse Bibliotek

arrangement Julens pynt er en stor del af julehyggen, og der skal helst lidt nyt pynt til hvert år. Derfor inviterer Værløse Bibliotek alle, der elsker at klippe-klistre, til juleværksted på lørdag 24. november kl. 10-13.

Her er Lone Thostrup fra biblioteket klar med skabeloner til alle grader af fingersnilde. Børnene har også mulighed for at lave perleplader med julemotiver.

Alle materialer ligger klar og parat, så travle forældre og bedsteforældre blot kan sætte sig og julehygge med børnene og hinanden.

Biblioteket byder på saft, te og kaffe samt pebernødder undervejs. Alle materialer er gratis, men medbring gerne egen saks. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.

jesl

Publiceret 21 November 2018 00:00