Træet blev tændt, da Værløse Bymidte holdt tænding, og samme dag var der

Træet blev tændt, da Værløse Bymidte holdt tænding, og samme dag var der "Black Friday". Foto: Jens Berg Thomsen

Juletræet tændt i Værløse: "Julemand! Kom nu frem!"

Værløse Bymidte fik tændt sit træ med hjælp fra julemanden, hans kone, et kor og borgmesteren

Af
Jens Berg Thomsen

Værløse Bymidte var velbesøgt fredag eftermiddag, da juletræet på bymidten traditionen tro skulle tændes. Der var æbleskiver, gløgg og musik ved et nisseorkester, og borgmester Ole Bondo Christensen (S) holdt en lille tale, inden der skulle kaldes på julemanden.

"December er mørke dage, men det lysner dag for dag. Vi kan glæde os til julen. Og synes I ikke, at juletræet er pænt? Der er sol og lys på vej, og nu skal vi have tændt træet. Og som borgmester kan man mange ting, men man kan ikke tænde et juletræ, så vi skal have noget hjælp," sagde Ole Bondo, og så hjalp alle ellers til med at kalde på julemanden.

Og både julemand og hans kone ankom så på en hundeslæde, og så blev træet ellers tændt.

Og så blev træet ellers tændt.

Publiceret 27 November 2018 15:29

SENESTE TV