Arkivfoto

Arkivfoto

Otte lokale firmaer kæmper om erhvervspris

8 firmaer kæmper om Furesøs pris til virksomheder, der har taget et særligt socialt ansvar

Erhverv 58 virksomheder blev indstillet. Nu er det skåret ned til otte virksomheder, som er med i opløbet til Furesø prisen til virksomheder, der har taget et særligt socialt ansvar i 2018.

"Prisen til socialt ansvarlige virksomheder anerkender de virksomheder i og uden for Furesø Kommune, som gør en tydelig forskel for ledige furesøborgere. Det kan for eksempel være at ansætte borgere med anden etnisk baggrund, der har sprogvanskeligheder eller at tilbyde en virksomhedspraktik til udsatte borgere, der har behov for at opbygge kompetencer og selvtillid, før de kan indtræde på arbejdsmarkedet," skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse.

Udvalget for beskæftigelse og erhverv vælger de endelige vindere, der modtager prisen ved nytårskuren 9. januar 2019.

"Rekordmange virksomheder er blevet indstillet i år, og vinderfeltet er også rekordstort. Det vidner om, at virksomhederne har fokus på at tage et særligt socialt ansvar," siger Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalget for beskæftigelse og erhverv.

De nominerede er Aleris, Brdr. Krüger, FC Nordsjælland, Milcom, Restaurant Marina Furesøbad, Gladteknik, SPAR Ganløse og Tandlægeteam Steen Skov

Publiceret 07 December 2018 11:43

SENESTE TV