Udover Idrætsprisen 2018 er formand for løbeklubben Tine Baade Ringgaard selv indstillet til at blive Årets Energibundt. Foto: Furesø Løbeklub

Udover Idrætsprisen 2018 er formand for løbeklubben Tine Baade Ringgaard selv indstillet til at blive Årets Energibundt. Foto: Furesø Løbeklub

Idrætspris: Furesø Løbeklub blev overhalet indenom af ildsjæl indenfor parasport

Kulturministeriets Idrætspris blev uddelt mandag aften d. 10. december, og vinderen blev parasportens Karl Vilhelm Nielsen

Af
Kimmie Hetland

Caroline Wozniacki, Royal Run og Dansk Atletik Forbund. Det er blot nogle af de indstillede, som Furesø Løbeklub var oppe imod, da Kulturminister Mette Bock (LA) mandag aften løftede sløret for, hvem Idrætsprisen 2018 skulle gå til.

Vinderen af prisen blev Karl Vilhelm Nielsen, som tidligere har været tidligere formand for Parasport Danmark, og som igennem mange år har været med til at kæmpe for idrætsmulighederne i Danmark for personer med handicap.

Men selvom Furesø Løbeklub ikke fik prisen, er formand Tine Baade Ringgaard stadigvæk glad og stolt.

"Jeg synes, at det var en super god oplevelse at være med i går aftes. Det var en kæmpe ære at være blandt de 13 indstillede. DGI havde indstillet to foreninger og en person, og det er helt vildt og en stor anerkendelse, at de indstillede os, for det er en meget lang proces, hvor de skal kigge på flere tusind foreninger", siger hun og tilføjer, at hun synes, at det var den helt rigtige, der fik prisen.

Udover Furesø Løbeklub, som var indstillet af DGI, var 12 andre indstillet til prisen.

Publiceret 12 December 2018 05:00

SENESTE TV