Skovhuset i Værløse har en venneforening lidt endnu. Foreningen Skovhusets Venner vil nedlægge sig selv. Foto: Jens Berg Thomsen

Skovhuset i Værløse har en venneforening lidt endnu. Foreningen Skovhusets Venner vil nedlægge sig selv. Foto: Jens Berg Thomsen

Skovhusets Venner vil nedlægge sig selv

Forening med godt 800 medlemmer er blevet uenige med museumsledelse

Foreningen Skovhusets Venner, der har godt 800 medlemmer, ønsker at nedlægge sig selv. Det sker efter en strid med det udstillingssted, de ellers er venner af. Baggrunden for bruddet skal findes i en opsagt økonomiaftale, der blandt andet gav venneforeningens medlemmer gratis adgang til Skovhuset. Men den aftale kalder Skovhusets bestyrelsesformand for "ugunstig", og derfor har Skovhuset ønsket en ny samarbejdsform.

"Vi har ikke kunnet enes med Skovhuset om konditionerne for et fortsat samarbejde, men vi er i Skovhusets Venner meget triste til mode over, at det skulle komme så vidt,” siger Lars Mathiesen, der er formand for venneforeningen.

Skovhusets Venner holder senere i denne uge en generalforsamling, hvor beslutninger ventes vedtaget.

"Vi kan kun beklage at venneforeningen har valgt den drastiske løsning at nedlægge sig selv," siger bestyrelsesformand for Skovhuset Hanne Rude Petersen til Furesø Avis.

Læs mere i Furesø Avis

Publiceret 15 January 2019 09:55

SENESTE TV