Ifølge Nordsjællands Politi er de i højere grad end normalt til stede ved Farum Midtpunkt for at skabe tryghed. Foto: Jens Berg Thomsen

Ifølge Nordsjællands Politi er de i højere grad end normalt til stede ved Farum Midtpunkt for at skabe tryghed. Foto: Jens Berg Thomsen

Flere fund af stoffer ved Farum Midtpunkt

I weekenden har politiet sigtet flere for at være i besiddelse af stoffer

Af
Kimmie Hetland

I disse dage sker der ikke så lidt ved Farum Midtpunkt. På furesoe.lokalavisen.dk skrev vi, at politiet havde anholdt en mand på 29 år tirsdag aften den 8. januar ved Nygårdterrasserne for at være i besiddelse af hash samt salgsposer og et skarpladt våben.

I en cykeltunnel under Frederiksborgvej fik politiet fredag den 11. januar fat i en hashsælger og i løbet af søndag den 13. januar er der ifølge Nordsjællands Politi faldet flere sigtelser.

Testet positiv

Da en mand på 25 år fra Allerød blev testet med narkometer søndag aften ved 20-tiden, blev han testet positiv for både kokain og hash. En patrulje standsede manden, da han kom kørende ved Birkhøjterrasserne, og det vise sig, at han desuden kørte uden kørekort.

Manden fra Allerød var dog langt fra den eneste, som politiet havde fat i. Ved Paltholmterrasserne blev flere unge mænd standset søndag eftermiddag og fundet i besiddelse af hash. En 27-årig lokal mand blev standset klokken 16.37, og han havde en mindre mængde hash på sig. Kort før det havde politiet også fundet en 25-årig mand med ukendt adresse i besiddelse af flere plader og klumper hash, oplyser Nordsjællands Politi. Også en 20-årig lokal mand havde hash på sig, da politiet traf ham.

Der var tale om en mindre mængde.

Publiceret 16 January 2019 09:05

SENESTE TV