Lær at investere med Sarah Ophelia Møss fra Ophelia Invest. Pressefoto

Lær at investere med Sarah Ophelia Møss fra Ophelia Invest. Pressefoto

Lær at investere dine penge

På Værløse Bibliotek kan du torsdag 7. februar kl. 19.00 lære at investere.

Sarah Ophelia Møss fra investeringsuniverset Ophelia Invest vil hjælpe dig med at få styr på grundbegreberne, så du kan komme godt i gang. Hun var indtil for to år siden helt uindviet i aktiehandel, men blev bidt af det, og nu har det grebet om sig. Derfor rejser hun i øjeblikket rundt i Danmark og holder foredrag om, hvordan man starter med at købe og sælge aktier, samtidig med at hun driver facebookgrupperne Kvindelogen Investeret og Aktieklubben Danmark.

"Du behøver ikke have mere end 100 kroner, som du gerne vil investere i aktier, før du kan komme i gang. Så lærer du også teknikken at kende, mens du starter med at købe og sælge for små beløb," siger hun og tilføjer:

”Det giver god mening at begive sig ud i at forvalte sine penge fornuftigt, også selv om man ikke nødvendigvis har mange af dem.”

Billetter til aftenen kan købes på furbib.dk.

Publiceret 30 January 2019 11:03