Kommunen søger borgere, der vil være med til at rådgive politikerne om fremkommelighed og trafiksikkerhed. Arkivfoto: Martin Warming

Kommunen søger borgere, der vil være med til at rådgive politikerne om fremkommelighed og trafiksikkerhed. Arkivfoto: Martin Warming

Vil du være med til at rådgive byrådspolitikerne?

Af
Martin Warming

trafik Furesø Kommune nedsætter i foråret et nyt rådgivende udvalg - et såkaldt §17 stk. 4-udvalg - om trafiksikkerhed og fremkommelighed.

"Hvis du har et særligt indblik i eller en særlig interesse i emnet, kan du melde dig som ansøger til udvalget," skriver kommunen på sin hjemmeside.

Udvalget skal blandt andet se på mulighederne for at øge fremkommeligheden og forbedre trafiksikkerheden i Furesø og skal komme med anbefalinger til politikerne i byrådet.

Udvalget kommer til at bestå af fem byrådspolitikere og repræsentanter fra blandt andet skolebestyrelser, handicaprådet og grundejerforeninger.

Du skal sende en ansøgning til Center for By og Miljø via Digital Post, og det er vigtigt, at du også beskriver, hvorfor du gerne vil deltage, og hvad du mener, du kan bidrage med, lyder det fra kommunen.

Byrådet fordeler pladserne i det rådgivende udvalg den 27. februar.

Du kan læse mere om det rådgivende udvalg på kommunens hjemmeside.

mw

Publiceret 15 February 2019 06:00

SENESTE TV