Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Kommunen inviterer til energimarkedsplads i Galaksen

Der er inspiration, gratis rådgivning og vejledning om nye varmepumper, solceller, ventilation og isolering at hente, når Furesø Kommune i samarbejde med en række andre kommuner inviterer til "energimarkedsplads"-arrangement.

Det sker den 26. februar klokken 18.30-21 i Galaksen i Værløse.

"Overvejer du at udskifte dit naturgasfyr, kan du høre om de nye hybridvarmepumper, som effektivt kombinerer el og gas. Formålet med en energimarkedsplads er at få flere til at vælge mere bæredygtige løsninger til hjemmet," skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse.

”Kommunerne vil gerne formidle viden til borgerne om metoder til energibesparelser i boligerne og give mulighed for konkrete beslutninger. Så jeg håber, at der er rigtig mange, der lægger vejen forbi den 26. februar i Galaksen. Jeg har selv et ældre gasfyr, så jeg er der også selv for at blive inspireret," siger Lene Munch-Petersen (S), der er formand for udvalget for natur, miljø og grøn omstilling.

jbt

Publiceret 20 February 2019 00:00