Joakim Hediger og Jimmy Colding skal optræde på Farum Bytorv.

Joakim Hediger og Jimmy Colding skal optræde på Farum Bytorv. Foto: Jens Berg Thomsen

Jimmy fra Zididada debuterer på hjemmebane

DJ'en Joakim Hediger og Jimmy Colding fra Zididada er snart at finde på hjemmebane

Af
Jens Berg Thomsen

Når der er late night-åbent på Farum Bytorv den 1. maj i år, vender en god kending af Farum-området hjem. Forsanger fra bandet Zididada Jimmy Colding er opvokset i Stavnsholt, men

"Ja, det er faktisk mærkeligt, at jeg aldrig har spillet her. Jeg har en optræden på stadion i Farum bag mig, men det var et lukket arrangement, så det er første gang, folk kan gå ind og høre mig fra gaden," siger Jimmy Colding.

Til at varme op, er der også en anden Farum-kending. Det er DJ'en Joakim Hediger, der ganske vist ikke er opvokset i Farum, men tæt på.

"Jeg er opvokset i Birkerød, men da jeg var ung, hang jeg næsten mere ud i Farum end i Birkerød," siger han.

Det var det hedengange diskotek Mainstreet, der i dag huser Farumhus Konditori, der var trækplastret for en ung Hediger. Derudover arbejdede han på lokalradionen dengang - Radio New FM.

"Jeg var så meget i Farum, at det endte med, at jeg fik en lejlighed på Ryttergårdsvej. Det var billigere end at tage frem og tilbage mellem Farum og Birkerød," siger Hediger, der i dag også bor i Farum.

Joakim Hediger begynder klokken 18, mens Zididada spiller klokken 19.

Publiceret 13 March 2019 00:00