Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Furesø skærer ned på åbningstid: "Engang imellem har bibliotekerne været mere varmestue end bibliotek"

Sparer 150.000 kroner årligt ved ændring i Værløse og Farum

Af
Jens Berg Thomsen

Furesø Kommune ændrer nu åbningstiderne på selvbetjent bibliotek i henholdsvis Værløse og Farum. Det skyldes blandt andet en besparelse på budgettet, men også en "uhensigtsmæssig brug" af stederne, der på visse dage har åbent frem til klokken 22 om aftenen.

"En gang imellem er husene blevet brugt som varmestue end som bibliotek. Og det er mange forskellige borgere i mange aldre, der har brugt dem til at indtage aftensmad og snacks. Det er den brug

Udover den uhensigtsmæssige brug, sparer kommunen også 150.000 kroner om året, fordi pedellen kan gå tidligere, og der derved spares arbejdstimer.

"Det er en besparelse, der er kommet på budgettet, og der har vi selvfølgelig kigget på samtlige parametre for at se, hvor det var mest optimalt at lukke ned," siger Peter Rostgaard.

Han fortæller også, at mange borgere gør brug af selvbetjent bibliotek på den måde, det er beregnet til.

Publiceret 15 March 2019 00:00