Samtlige 730 elever var i skole i lørdags. Foto: Jens Berg Thomsen

Samtlige 730 elever var i skole i lørdags.

Forældre på skolebænken: Verdensmål på skoleskemaet

Solvangskolen holdt skoledag på en lørdag

Af
Jens Berg Thomsen (tekst og foto)

verdensmål Alle 730 elever på Solvangskolen i Farum havde obligatorisk skoledag i lørdags, hvor rollerne på sin vis var byttet om. For børnene havde forældre med i skole, og det var sidstnævnte, der var på skolebænken på dagen, hvor FN's verdensmål var på skoleskemaet.

Eleverne underviste i blandt andet affaldssortering, regnskov og rent vand - og der var også en avisredaktion, der dækkede begivenheden.

"Forældrene bliver sendt rundt til læringsaktiviteter hele dagen. Der er et læringsmæssigt fokus, men det er også trivsel og en styrkelse i relationen mellem forældrene på sådan en dag som i dag," siger skoleleder Andreas Hundebøll.

"Bestyrelsen har vist et stort engagement og er med til at arrangere dagen, der er en forlængelse af en emneuge, vi har haft om verdensmålenen og ting, som børnene er blevet undervist i," siger han.

Avisredaktionen kunne byde på både satiretegninger, baggrundsartikler om eksempelvis plastik og andre emner. Andre børn samlede plastikflasker ind, hvor panten gik til klassekassen, og der blev også solgt stof, der var blevet behandlet med bivoks, som man så kunne bruge i stedet for forurenende sølvpapir.

Publiceret 12 April 2019 10:45

SENESTE TV