Til maj går kommunen i gang med at etablere cykelstier på Lillevangsvej. Foto: Helene Holm Stolle

Til maj går kommunen i gang med at etablere cykelstier på Lillevangsvej. Foto: Helene Holm Stolle

Nu kommer der cykelstier på Lillevangsvej

Det bliver mere sikkert for cyklisterne på Lillevangsvej. Der er netop blevet frigivet penge til at etablere cykelstier i begge sider af vejen helt frem til Ganløsevej

Af
Helene Holm Stolle

Nu kommer der cykelstier på Lillevangsvej. Det ligger fast efter, at Økonomiudvalget på det seneste møde10. april frigav den sidste portion penge til renovering af Lillevangsvej.

Med frigivelsen af pengene kan arbejdet med at lave nye cykelstier i begge sider langs hele Lillevangsvej gå i gang allerede til maj, hvilket betyder, at cyklister fremover kan cykle i mere sikker afstand fra bilerne helt fra Williams Plads til Ganløsevej.

Puljen af penge, der er afsat til Lillevangsvej, skal udover etablering af cykelstier også bruges til at renovere den nedslidte vejbane og fortov, ligesom der ifølge kommunen skal opsættes bænke.

Arbejdet med at renovere Lillevangsvej vil begynde til maj og stå på frem til august måned.

"Vi vil forsøge at gennemføre projektet på en måde, der generer beboere og erhvervsdrivende mindst muligt", lyder det i en mail fra Furesø Kommune, hvori det også oplyses, at mens der arbejdes på Lillevangsvej, vil busserne køre ad Hestetangsvej/Ganløsevej i stedet for ad Lillevangsvej.

Man kan følge projektet på www.furesoe.dk/lillevangsvej

Publiceret 20 April 2019 06:00

SENESTE TV