Privatfoto

Privatfoto

Demensramte og pårørende hyggede på Skolelandbruget: Gilbert og Birthe sendte de små lam på græs

Den trejde tirsdag i hver måned står Furesø Kommune bag et arrangement for demensramte og deres pårørende. Inden påske gik turen til Skolelandbruget

Det kan være svært at finde overskud til at tage på ture, hvis et familiemedlem er ramt af demens. Men en gang om måneden sørger Furesø Kommune for at planlægge en tur ud i lokalområdet for demensramte og deres pårørende - arrangementer, der overordnet har titlen 'Kom ud'.

Inden påske gik turen til Skolelandbruget i Stavnsholt i Farum, og under den første forsårssol mødtes deltagerne omkring bålet til kaffe og småsnak om løst og vist, hvorefter Johnny Skjoldborg Krogh, der er leder på Skolelandbruget, viste rundt.

"Rundvisningen gik blandt andet forbi soen Rosa, der en måned forinden var faret med 18 pattegrise og forbi Skolelandbrugets nyanskaffede moskusænder og danske landænder, inden deltagerne hjalp med at få får og lam på græs. Der blev også tid til at fodre køerne, inden turen gik tilbage til bålhytten, hvor der over snobrødsbagningen blev sludret, udvekslet historier, grint og hygget sammen med de børn og familier der var dukket op", fortæller Mads Thorning fra Furesø Kommunes genoptræningscenter.

'Kom ud'-arrangementerne holdes altid den tredje tirsdag i hver måned. Hvis du vil med, kan du tage kontakt til kommunens demenskonsulent, Tine Oemann på tao1@furesoe.dk.

hhs

Publiceret 23 April 2019 11:15

SENESTE TV