Knud Hjortø er den største forfatter- og kulturpersonlighed, som er født og opvokset i Furesø Kommune. På søndag den 28. april klokken 10.30 afsløres en mindesten for ham i anledningen af hans 150-år. Billedet her er fra 1929.

Knud Hjortø er den største forfatter- og kulturpersonlighed, som er født og opvokset i Furesø Kommune. På søndag den 28. april klokken 10.30 afsløres en mindesten for ham i anledningen af hans 150-år. Billedet her er fra 1929.

Mindesten for Knud Hjortø afsløres på søndag

Inden Forårets Dag på Hjortøgaard for alvor går i gang på søndag den 28. april, afsløres mindestenen for forfatteren Knud Hjortø

Som tidligere fortalt her på siden, er det på søndag den 28. april, at den særlige mindesten for 150-året for forfatteren Knud Hjortø afsløres. Det sker klokken 10.30 ved hans fødegård, Hjortøgaard på den gamle flyvestation i Værløse, Sandet 77, Kirke Værløse.

"Afsløringen af mindestenen er kulminationen på en række arrangementer, som en frivillig gruppe af lokale borgere har gennemført til fejring af 150-året for Knud Hjortø, der er den største forfatter- og kulturpersonlighed, som er født og opvokset i Furesø Kommune", fortæller Ole B. Kristensen.

Det er formanden for kulturelt udvalg, Tine Hessner (R), der tager sig af den officielle afsløring af mindestenen.

Efter afsløringen af stenen begynder Forårets Dag ved Hjortøgaard, hvor der vil være masser af nyfødte lam, spillemandsmusik, børnekonkurrencer, snobrød, grillet lam og noget til at slukke tørsten med.

hhs

Publiceret 24 April 2019 08:15

SENESTE TV