Nye ejere af 'det hvide center' i Farum Vest vil sløjfe butikkerne, grave bygningens kælder fri og indrette boliger i tre plan. Det er 'et projekt som på alle måder vil ødelægge butikslivet i Farum Vest og forringe miljøet i Farum landsby', mener Flemming Oppfeldt. Foto: Helene Holm Stolle

DEBAT: Farum mister fem butikker og får en bunker i bytte

Flemming Oppfeldt, Søvej 5A, Farum

Furesø Kommune har iværksat en snæver nabohøring af et projekt som på alle måder vil ødelægge butikslivet i Farum Vest og forringe miljøet i Farum landsby.

Projektet er ejendommen Farum Hovedgade 85, også kaldet Det Hvide Center. Det er en ejendom tilbage fra 1960erne som i dag fremstår forsømt. Bygningen har alle dage været en æstetisk katastrofe, en knytnæve i landsbyens miljø, og jeg kunne ikke tro, at skaden kunne forværres. Men her var jeg naiv. De nye ejere af ejendommen har fået kommunen til at starte en proces, hvor de vil grave kælderen fri af bygningen og indrette boliger i denne nye etage 0.

Hvis man står ved Søvej og ser på ejendommen, så graves plateauet væk som ligger foran butikkerne. Derved vil komplekset fremstå som en tre-etagers massiv blok i stedet som de nuværende to etager over niveauet. Butikkerne sløjfes, og der indrettes kun boliger i ejendommen.

Der skal gives fire dispensationer fra den gældende lokalplan. Den tungeste dispensation er, at bebyggelsesgraden for de kommende boliger bliver 73%, hvor lokalplanen i dag kun tillader 30%. Derfor har jeg meget svært ved at se, at kommunen kan komme udenom at udarbejde en ny lokalplan.

Jeg forstår ikke, hvorfor kommunen kan sætte denne proces i gang uden at have indkaldt til et offentligt møde eller en eller anden klog dialog. Lige nu ligger afgørelsen hos nogle få, som måske, måske ikke ser projektet i deres e-boks.

Jeg vil opfordre all,e der sætter pris på et levende og flot lokalmiljø om at protestere overfor Furesø kommune.

Bygningen på Farum Hovedgade 85 huser i dag 'det hvide center', men i fremtiden bliver der kun boliger, hvis det står til ejerne af bygningen. Foto: Helene Holm Stolle

Bygningen på Farum Hovedgade 85 huser i dag 'det hvide center', men i fremtiden bliver der kun boliger, hvis det står til ejerne af bygningen. Foto: Helene Holm Stolle

Publiceret 24 April 2019 08:47