Halil Harmanci er selv fra Farum og har i mange år ønsket at blive selvstændig frisør. Den drøm er nu gået i opfyldelse, han har nemlig åbnet salonen Saksperten på Frodes Plads. Foto: Helene Holm Stolle

Halil Harmanci er selv fra Farum og har i mange år ønsket at blive selvstændig frisør. Den drøm er nu gået i opfyldelse, han har nemlig åbnet salonen Saksperten på Frodes Plads. Foto: Helene Holm Stolle

Nu er der igen herrefrisør på Frodes Plads: Halil har gjort sin drøm til virkelighed

Halil Harmanci har gjort sin drøm til virkelighed og er blevet selvstændig frisør - endda i salonen, hvor Villy Egholm Hansen åbnede sin herresalon tilbage i 1962

Af
Helene Holm Stolle

I godt 60 år har der været herrefrisør ved Frodes Plads på Farum Hovedgade. Hvem husker ikke Villy Egholm Hansen, der først stoppede sin frisørkarriere som 84 årig tilbage i 2012? Herefter blev salonen til en damefrisør, men nu huser den altså igen en herrefrisør, endda en lokal en af slagsen. Det er nemlig Halil Harmanci, der selv er fra Farum, som har overtaget salonen, der nu bærer navnet Saksperten.

Halil Harmanci er certificeret herrefrisør med et afsluttende kursus hos Københavns Frisørskole, og har siden 2011, hvor han begyndte at klippe sine venner, drømt om at blive selvstændig frisør. I 2017 valgte han at gøre sin drøm til virkelighed og tog et herreklipkursus, der certificerede ham som herrefrisør. Og nu har han så åbnet sin egen salon lige midt i Farum.

Halil Harmanci har overtaget salonen på Farum Hovedgade. Nu hedder den Saksperten. Foto: Helene Holm Stolle

Halil Harmanci har overtaget salonen på Farum Hovedgade. Nu hedder den Saksperten. Foto: Helene Holm Stolle

"Jeg er så glad for, at det er lige her, jeg har åbnet salon. Alle kender stedet her, og alle med en fortid i Farum kan huske Villy, der var her i rigtig mange år. Derfor følger der masser af historie med det her sted", siger Halil Harmanci og fortæller, at han elsker frisørfaget og ikke mindst kundekontakten.

"Det skal være hyggeligt at komme til frisør hos mig, derfor går kreativitet og service hånd i hånd. Jeg tilbyder alt indenfor herreklipning og hårpleje", fortæller han og tilføjer, at hos ham kan man både bestille tid eller komme ind fra gaden, når man vil klippes.

"Her er altid kaffe på kanden og aviser, så man kan hygge sig og slappe af, hvis nu der er lidt ventetid".

Du kan følge Saksperten på Facebook og Instagram.

Publiceret 25 April 2019 10:25

SENESTE TV