Publikum havde en fest sammen med Zididada, der spillede på Farum Bytorv onsdag aften.

Publikum havde en fest sammen med Zididada, der spillede på Farum Bytorv onsdag aften.

Se billederne: Zididada fik Farum Bytorv til at danse

Onsdag aften gav Zididada koncert på Farum Bytorv, og de fik taget til at løfte sig og publikum til at danse

Af
Helene Holm Stolle

Der var mange mennesker på Farum Bytorv den 1. maj. Ikke på grund af Arbejdernes Kampdag men derimod på grund af, at centret holdt Late Night - og udover gode tilbud og masser af lækker mad betød det også en aften med god musik på Store Torv.

Bytorvets egen DJ, som man vel efterhånden godt kan kalde Joakim Hediger, sørgede som så mange gange tidligere for at bringe de mange besøgende i den rette stemning, da han gik bag pulten på Store Torv, inden aftenens koncert med Zididada med Jimmy Bacoll i spidsen, der ligesom Joakim Hediger også er lokal - eller næsten i hvert fald, for Jimmy Bacoll er vosket op i Farum.

I de to årtier, som Zididada har turneret land og rige rundt, har de altid formået at stable en fest på benene, og det var præcis også det, der skete på Farum Bytorv onsdag aften. Publikum kunne nemlig ikke sidde stille - og de, der gjorde, formåede Jimmy Bacoll også at få op at stolene til sidst.

"Det var en fantastisk aften med en rigtig god stemning, og Zididada var slet ikke til at stoppe. De gav en helt fest af en finale, hvor alle dansede", fortæller Kenneth Barenholdt, der er centerkonsulent på Farum Bytorv.

Publiceret 02 May 2019 08:44

SENESTE TV