Cykelstjernen Jesper Skiby er den første kendis, der kommer til Værløse Bymidte i forbindelse med verdensmålene - det sker på torsdag den 16. maj. Foto: Sarah Christina Nørgaard/Ritzau Scanpix

Cykelstjernen Jesper Skiby er den første kendis, der kommer til Værløse Bymidte i forbindelse med verdensmålene - det sker på torsdag den 16. maj. Foto: Sarah Christina Nørgaard/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Verdensmålene kommer til Værløse Bymidte: Bliv inspireret af Jesper Skibby

Seks eftermiddage fyldt med oplevelser skal gøre Furesø-borgerne klogere på verdensmålene

Alle taler om de 17 verdensmål, der tilbage i 2015 blev defineret af FN. Men hvad går målene egentlig ud på? Det kan Furesøborgerne blive klogere på, for fra på torsdag den 16. maj og fem andre eftermiddage fordelt over resten af foråret og sommeren, kommer Værløse Bymidte nemlig til at fylde scenetorvet med masser af aktivitet og oplevelser, der viser, hvordan alle mennesker kan gøre små ting i hverdagen, der hjælper med til at sikre kloden.

Når verdensmålene kommer til Bymidten bliver det med en scene, seks pavillioner og et telt - og i hver pavillion kan du prøve kræfter med temadagens verdensmål på forskellige måder. Det er Danmark for Målene, der er et non-profit initiativ, der bringer verdensmålene til 48 af Danmarks byer og altså dermed også Værløse.

Det er kommunens 100 miljø- og klimaambassadører og ambassadørerne på Furesø Bibliotek & Borgerservice, der i samarbejde med Værløse Bymidte har sørget for, at Furesø blev en af de 48 kommuner, der får besøg af Danmark for Målene.

Mød cykelstjernen

Det er første gang, at Danmark for målene kommer til Værløse på torsdag den 16. maj, og her sættes der fokus på verdensmål nummer tre, sundhed. Hele arrangementet begynder klokken 14 og varer frem til klokken 18.

Klokken 17 går cykelstjernen Jesper Skibby på scenen og taler om cykling som en styrke for både krop og miljø.

'Danmark for målene' bliver fire timers oplysende hygge, hvor store og små kan mødes, snakke, smage og prøve - og så er der gratis økologisk kaffe fra BKI", fortæller Helle Winther Olsen fra biblioteket.

Mød masser af kendte

Hver af de seks temadage på Bymidten får besøg af kendte mennesker, men der bliver også sat ekstra lys på de mange gode initiativer, der tages lokalt i Furesø.

"Der vil være et lokalt telt, hvor Furesø fortæller, hvad vi gør for at nå verdensmålene, og det er ikke så lidt. I teltet kan man smage den økologiske mad, vores institutioner serverer for børnene. Samlet er institutionerne i Furesø nået op på, at 69 procent af deres mad er økologisk. Det er beundringsværdigt", siger Camille Blomst fra biblioteket, der også understreger, at Furesø er en cyklende kommune, hvor både børnehaver, skoler, rådhuset og Supercykelstierne bakker op om, at så mange som muligt cykler. Alt sammen for at styrke sundheden.

Udover Jesper Skibby kommer verdensmålsdagene også til at byde på møder med Lise Vandborg, vinder af Nybyggerne, Anne Hjernø, tv-kok, Katrine Bille, børnetv-vært på Ramasjang, Søren Dahl fra Cafe Hack og Mikael Jarnvig.

Politisk opbakning

Furesø Kommune arbejder politisk også for verdensmålene. Der er nemlig nedsat et særligt udvalg med Tine Hessner (R) som formand. Et udvalg, der har som opgave at arbejde verdensmålene ind i en politisk hverdag. Politisk er der især fokus på verdensmål 10 og 13, der handler om ulighed og miljø.

Ved de særlige eftermiddag på Bymidten vil medlemmerne fra det politiske udvalg også være tilstede.

"Vi kan alle sammen gøre en forskel for klimaet og lade os inspirere af miljø- og klimaambassadørernes indsats, de gør en kæmpe forskel når de motiverer skoleelever og dagtilbudsbørn til at cykle i stedet for at blive kørt i bil, det er en indsats der både er god for klima, trængsel og sundhed", siger Stine Rahbek Pedersen, Furesø Kommunes Natur og Miljøafdeling, i en pressemeddelelse.

hhs

Publiceret 12 May 2019 10:09

SENESTE TV