Brygmestrene på Farum-bryggeriet, der nu hedder Barley Field Beer. Foto: Sofie Saabye

Brygmestrene på Farum-bryggeriet, der nu hedder Barley Field Beer. Foto: Sofie Saabye

Åbent hus med øl og musik

Bandet Cosmorose spiller hos Farum-bryggeriet Barley Field Beer

åbent hus 23. maj holder Farum-bryggeriet Barley Field Beer åbent hus, hvor bandet Cosmorose kommer og spiller. Bryggeriet håber at gentage succesen fra sidste år, hvor mere end 180 øl- og musikglade personer kiggede forbi.

Baren åbner kl. 19.00, og musikken går på kl. 20.00, oplyser Barley Field Beer, der samtidig fejrer et navnskifte.

'Vi ændrer vores navn fra BoneyardBeer til Barley Field Beer. Det er også en sjov historie. Vi er blevet kontaktet af det amerikanske bryggeri Boneyardbeer, der mente, at det var skidt, vi havde samme navn. Vi måtte give dem ret, og vi havde ikke lyst til at blive sammenlignet med dem, da vi producerer frisk håndbryggede specialøl,' skriver bryggeriet i en pressemeddelelse, der fortsætter:

'Det nye navn er valgt af en af vores følgere på Facebook. Vi valgte at spørge vores følgere, om de havde et godt navn, og der kom mere end 100 forslag ind. Vi synes, det er et super godt navn - Barley betyder byg på engelsk, og da øl produceres af byg - og vi bor på adressen Bygmarken 19B - var det oplagt.'

Få mere at vide: barleyfieldbeer.dk eller på Facebook.

mik.

Publiceret 18 May 2019 08:30