Det er i den kommende weekend, at Furesø Picnicfestival løber af stablen. Pressefoto

Det er i den kommende weekend, at Furesø Picnicfestival løber af stablen. Pressefoto

Er du klar: Weekenden byder på masser af picnic-oplevelser

Både lørdag og søndag - 25.-26. maj - trrækker Furesø i forklædet, når Furesø Picnicfestival løber af stablen for femte gang

I den kommende weekend løber Furesø Picnicfestival af stablen - for femte år i træk. Festivalen tilbyder aktiviteter for alle aldre og i alle kringelkroge af kommunen og er en oplagt mulighed for at få øjnene op for, hvad Furesø har af herligheder.

Mulighed for at netværke på tværs af alder, baggrund og geografi

”Furesø Kommune er fuld af engagerede borgere, smuk natur og lokalt producerede fødevarer. Furesø Picnicfestival er et interessant bud på, hvordan alle vores lokale ressourcer kan sættes i spil og samles om et fælles emne: nemlig mad-, natur- og kulturoplevelser i både børne- og voksenhøjde", siger Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø Kommune, i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Jeg vil gerne opfordre alle borgere til at komme ud og være med i weekenden. Se Furesø fra nye vinkler, nyd godt af de sjove tilbud til store og små og smag på lokale råvarer, som serveres friskt fra lokale marker. Her er alle muligheder for at lære din kommune og dine medborgere at kende”.

Her, der og alle vegne - og ved Furesøbad

Furesø Picnicfestival består af en masse begivenheder, der særligt om søndagen er samlet primært på ét sted, nemlig Furesøbad. De mange begivenheder er arrangeret af lokale foreninger, virksomheder eller institutioner, som denne picnic-weekend åbner dørene for at byde ind i det samlede festivalprogram:

”Som Furesøborger er jeg stolt over at se, hvordan vores borgere, unge som gamle, engagerer sig og tager aktivt del i en festival som Furesø Picnicfestival til stor glæde for os alle", siger Tine Hessner, der er formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt.

"Denne store og ekstraordinære indsats fra vores lokalliv gør vores kommune til et sjovt og spændende sted af bo med masser af muligheder for et aktivt og sundt liv med masser af nærvær og samvær med andre", lyder det fra udvalgsformanden.

hhs

Om Furesø Picnicfestival

  • Furesø Picnicfestival finder sted den 25. og 26. maj.
  • Festivalen er en non profit-festival med gratis entre til Store Picnicdag ved Furesøbad søndag den 26. maj. Festivalen er støttet af Eventpuljen i Furesø Kommune
  • Nogle af aktiviteterne koster et beløb at deltage i.
  • Hele programmet samt detaljer omkring de enkelte events kan du finde på www.picnicfestival.dk
  • Eventpuljen i Furesø Kommune har i 2019 støttet Furesø Picnicfestival, Store Flyvedag (d. 24/8), Furesø Festival (d. 30/8), Chasing Cancellara (d. 7/9) og Flyvestationen på hjul (d. 8/9).

Publiceret 22 May 2019 14:00

SENESTE TV