"I høringssvaret vil vi lade regionen forstå, Furesø Kommune på ingen måde kan acceptere udpegningen af interesseområdet ved Bregnerød", siger borgmester Ole Bondo Christensen. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Borgmester om grusgrave i Bregnerød: Nej tak!

"Vi skal bevare vores smukke natur og ikke omdanne marker og skove til åbne grusgrave", siger borgmester Ole Bondo Christensen til regionens planer om grusgrave i Bregnerød

Af
Helene Holm Stolle

Hvis det står til Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (S), skal der ikke graves efter råstoffer som grus, sand og ler i Bregnerød.

"Furesø Kommune er loderet uenig i det forslag til Råstofplan 2020 fra Region Hovedstaden om, at et område i Bregnerød udpeges som interesseområde for råstofindvinding", siger han og understreger, at Furesø skal passe på sin natur.

"Vi skal bevare vores smukke natur og ikek omdanne marker og skove til åbne grusgrave", lyder det fra Ole Bondo Christensen, der fortsætter:

"Vi vil gøre indsigelse mod planerne i den igangværende høring. I høringssvaret vil vi lade regionen forstå, Furesø Kommune på ingen måde kan acceptere udpegningen af interesseområdet ved Bregnerød med de omfattende gener, dette vil kunne betyde for de omkringboende og områdets natur og landskab. Jeg har samtidig afsendt et personligt brev til regionsformanden med samme budskab",

.

Publiceret 24 May 2019 18:30