Allerede fra om eftermiddagen var der godt fyldt på Værløse Bymidte, der torsdag havde aftenåbent. Foto: Jan F. Stephan

Allerede fra om eftermiddagen var der godt fyldt på Værløse Bymidte, der torsdag havde aftenåbent. Foto: Jan F. Stephan

Se billederne: Perfekt vejr og super stemning ved aftenåbent på Bymidten

"Vi er ovenud lykkelige over dagen og aftenen", siger Anne Kirch, der er formand for centerbestyrelsen på Værløse Bymidte efter torsdagens aftenåbent

Af
Helene Holm Stolle

Vejret viste sig fra sin gode side, da der torsdag aften endnu en gang var aftenåbent på Værløse Bymidte. Med sol og lune temperaturer og masser af underholdning, mulighed for at stille sulten og ikke mindst forkæle sig selv med et par af de mange gode tilbud fra Bymidtens butikker, var rammerne for en perfekt aften tilstede - og perfekt var lige præcis det, aftenen blev.

Rigtig mange mennesker havde da også fundet vej til Værløse Bymidte, og humøret og stemningen var i top, da alle samledes ved Eventtorvet omkring klokken 20, hvor Ole Kibsgaard & Friends gik på scenen og lod publikum ønske den ene sang efter den - hvilket var noget, som fik mange ud på dansegulvet.

"Vi er ovenud lykkelige over dagen og aftenen. Der var sådan en god stemning, og det er kunderne med til at skabe. Borgerne skal have stor ros for at bakke op om Bymidtens arrangementer. Det betyder alverden for os", siger Anne Kirch, formand for centerbestyrelsen på Værløse Bymidte.

Publiceret 24 May 2019 14:00