19-årige Lukas Birch fra Værløse er en lille smule anderledes end andre 19-årige, han er nemlig bidt af revy og er allerede nu revydirektør. Pressefoto

19-årige Lukas Birch fra Værløse er en lille smule anderledes end andre 19-årige, han er nemlig bidt af revy og er allerede nu revydirektør. Pressefoto

Lukas fra Værløse er bare 19 år men allerede revydirektør

Lukas Birch fra Værløse har interesseret sig for revy, siden han gik i børnehave. I dag er han direktør for Jægerspris Revyen

Af
Anne Mette Ahlgreen

Jægerspris Revyen har en revydirektør, der går i gymnasiet og bare er 19 år gammel. Det lyder umuligt, men er faktisk virkeligt. For Lukas Birch fra Værløse er nemlig revydirektør - og trods sin unge alder har han faktisk mange års erfaring med revy.

"Revyinteressen startede, da jeg var fem år, da jeg gik i børnehave med Henrik Lykkegaards datter. Her spurgte en pædagog en dag Henrik Lykkegaard, der dengang spillede et hindbær i Cirkusrevyen, om han også var et hindbær, når han gik hjem. Derhjemme spurgte jeg mine forældre, hvordan han kunne være et hindbær, og selvom jeg så Cirkusrevyen med mine forældre i tv, fattede jeg ikke et dyt. Men jeg kunne se, at Henrik Lykkegaard fik folk til at grine, og det har jeg altid godt kunnet lide, så jeg sagde, det der vil jeg gerne lave", fortæller Lukas Birch og fortsætter:

"Jeg holdt fast i den tanke og begyndte at skrive revytekster som 12-årig. De var ekseptionelt dårlige, men jeg sendte dem til Cirkusrevyen, som skrev tak, men nej tak," fortæller den unge revydirektør, der dog ikke lod sig slå ud. Han blev ved med at skrive, og da han var 14 år, sagde Cirkusrevyen pludselig ja til nogle af hans tekster.

"Så interessen har varet ved, og jeg har fået lov til at være forestillingsleder rundt omkring i landet. Det var grunden til, at jeg sidste år startede jeg min egen revy, Jægerspris Revyen. Det kom bare til mig, at der skulle være en ny revy i Jægerspris", lyder det fra Lukas Birch.

Jeg holdt fast i den tanke og begyndte at skrive revytekster som 12-årig. De var ekseptionelt dårlige, men jeg sendte dem til Cirkusrevyen.

Det var i 2017, at den unge revyelsker planlagde sin første professionelle revy.

"Jeg kendte et lille sted i Jægerspris, hvor jeg havde lavet amatørrevy i 2017. Så begyndte jeg at planlægge en proffesionel revy til 2019, og jeg fik fat i skuespiller Anne Karin Broberg, som havde modtaget årets Dirch i 2017 - som er den højeste pris inden for revy. Jeg spurgte, om hun ville være med i revyen, og hun sagde ja," fortæller en glad Lukas Birch, der også fortæller, at han fik fat i Michel Castenholt som intruktør.

"Det har været en gudsbenådet oplevelse at have de to på holdet. De har været så åbne over for, at jeg skulle lære at dirigere en revy", fortæller Lukas Birch og fortsætter:

"Det var første gang i år, at jeg stod i en professionel revy. Det var noget af et slag med en våd Berlinger at være oppe imod en af Danmarks bedste revyskuespillere. Det er ikke bare noget, man lige gør. Men så var jeg heldigvis i en tryg situation, hvor jeg bare kunne lade mig falde og lade de andre guide mig. Det er vigtigt, at instruktøren kan guide en debutant i den rigtige retning, og at man derfor tør kaste sig ud i det som debutant," siger Lukas Birch, der også afslører en anden ting:

"Jeg har også skullet vænne mig til at være chefen, der sad med pengehatten på og måtte dræbe nogle kunstneriske idéer. De andre sagde, det finder vi ud af og var så gode til at finde en anden løsning. De har været intet mindre fantastiske, for hvordan får man en forestilling op at stå, der ser ud som om, den har kostet en million, uden at den har det," siger den unge direktør, der også formåede at få fat i en kapelmester, Christian Dahlberg, så holdet bestod af tre personer.

Elsker Cirkusrevyen

Den unge revydirektør ser Cirkusrevyen to-tre gange om året. Alligevel har han valgt at gribe sin egen revy lidt anderledes an.

"Vi har valgt at gribe revyen lidt anderledes an end andre revyer. Normalt skifter man kostume undervejs, men vi er kun to personer på scenen, så vi er mere os selv end skuespillere, når vi f.eks. spiller statsminister. Men samtidig er vi heller ikke på den måde os selv, for revyen er lavet i kabaret-stil. Men jeg har min kvindelige karakter Bitten som altid optræder i et stort lyserødt strutskørt," fortæller Lukas Birch.

Jeg har også skullet vænne mig til at være chefen, der sad med pengehatten på og måtte dræbe nogle kunstneriske idéer

Jægerspris Revyen spiller i januar og februar måned fordelt over 12 spilleaftener i Jas-Teater, der er en lille hyggelig teatersal med plads til 140 mennesker.. Derefter tager holdet på turné med revyen.

Positivt at være ung

"Jeg vil sige, at det kun er positivt at være ung revydirektør. Det er klart, når man pludselig har en forretningshat på, er der nogle, der lige stejler lidt og er skeptiske. F.eks. når vi skal ud at finde et nyt sted at spille, og når jeg skal sætter revyholdet. Men når man så går i gang med samarbejdet, er de sådan lidt "hold da op". De bliver faktisk imponerede over at samarbejde med en 19-årig. Anne Karin Broberg har en datter, der er på alder på mig, så det er en på hendes datters alder, der skal være chef. Vi er også udfordret af, at Anne Karin og jeg ikke kan spille et troværdigt par, men det er en fordel, at vi kan køre lidt på den generationsforskel, der er mellem os," fortæller Lukas Birch.

Bliver student til sommer

Forberelserne til Jægersprisrevyen næste år er allerede i gang - de bliver dog lige sat en lille smule på hold den næste tid. Lukas Birch skal nemlig afslutte tiden på Bagsværd Kostskole, hvor han bliver student til sommer.

Det seneste års tid har han tænkt over, hvad han skal bruge sin studentereksamen til, og nu er han slet ikke i tvivl.  

"Det bliver et sabbatår for livet", siger han og fortsætter: 

"Det har været skønt at være sammen med nogen på min egen alder, jeg tror ikke, at jeg kommer til at bruge min studentereksamen til noget, for jeg arbejde med revy. Jeg har sagt, at jeg skal have et sabbatliv efter gymnasiet, men jeg tror, det bliver et sabbatliv fra studier", griner Lukas Birch.  

"For mig er det skønne ved at arbejde med revy, at jeg har mulighed for at få folk til at grine. Det kan jeg stadig lide, og jeg kan lide den kunstneriske proces. En forestilling består normalt af 24 små numre. En er en monolog med en fuldstændelig kedelig og tør bibliotikar. Bagefter kan der komme et musicalnummer som Tyra Frank. Man skal koble de 24 numre sammen til en forestilling, og den må ikke stikke i 24 retninger, selvom det kan være 20 forskellige forfattere, der har skrevet numrene," fortæller Lukas Birch.

For mig er det skønne ved at arbejde med revy, at jeg har mulighed for at få folk til at grine.

"Når jeg får en idé og skriver den om til en sketch, sender jeg den til en revy. Der skrives musik til den, og til sidst kommer den op på scenen. Den spæde idé, jeg fik mandag morgen på vej til skole, kan ende med at blive til noget helt andet. Nogle idéer kan blive dræbt undervejs, man er hele tiden i proces. Det er ikke som med matematik, hvor man får at vide, her er bogen, lær algebra. Jeg kan godt lide, at en idé kan tages mange steder hen. Og man griner jo en masse i løbet af den proces, fyrer jokes af og sjove skævheder," siger Lukas Birch. 

 

Publiceret 02 June 2019 00:00