Endnu en gang har valgdeltagelsen i Furesø været høj - trods et lille fald i forhold til folketingsvalget i 2015. Foto: Helene Holm Stolle

Endnu en gang har valgdeltagelsen i Furesø været høj - trods et lille fald i forhold til folketingsvalget i 2015. Foto: Helene Holm Stolle

Stor forskel på lysten til at stemme i Furesø

Valgdeltagelsen i Furesø er høj, men der er stor forskel på det sted med den højeste valgdeltagelse og den laveste

Af
Helene Holm Stolle

Da klokken blev 20, lukkede valgstederne, og så begyndte optællingen af stemmerne. Og mens det endnu er uvist, hvordan stemmerne i Furesø fordeler sig, er der helt klare tal på valgdeltagelsen i de syv forskellige valgsteder i Furesø Kommune.

Endnu en gang markerer Furesø sig med en samlet høj valgdeltagelse - også selvom den ved dette folketingsvalg er en lille smule lavere end ved valget i 2015. Dengang stemte nemlig næsten 90 procent af borgerne, mens den samlede stemmeprocent i år blev 89,1 procent.

Selvom valgdeltagelsen generelt er høj i Furesø kommune, er der stor forskel på det valgsted med den højeste og laveste valgdeltagelse.

Hareskov kan endnu en gang bryste sig af den højeste valgdeltagelse - her har hele 94 procent af de stemmeberettigede borgere nemlig valgt at gøre brug af deres stemme - mens det ligesom tidligere er valgsted Paltholm, der har den laveste deltagelse. I år er den nede på 78,7 procent.

Så mange har stemt i Furesø

Furesø 89,1 procent ud af 28.002 stemmeberettigede borgere

Værløsehallen 87,8 procent

Jonstrup 91,1 procent

Søndersø 94,3 procent

Hareskov 94 procent

Stavnsholt/Farum Arena 91,6 procent

Solvang 90,3 procent

Paltholm 78,7 procent

Publiceret 05 June 2019 20:30