Zanne Jahn blev så rørt over sækkepibens toner, fordi hun efter en rejse til Skotland fornylig er blevet bjergtaget af alt ved landet. Foto: Helene Holm Stolle

Zanne Jahn blev så rørt over sækkepibens toner, fordi hun efter en rejse til Skotland fornylig er blevet bjergtaget af alt ved landet. Foto: Helene Holm Stolle

Derfor blev Zanne Jahn så rørt over sækkepibens toner

Af
Helene Holm Stolle

Det var lige før, der kom en tåre i øjenkrogen hos Zanne Jahn, da hun ved sin jubilæumsreception torsdag den 20. juni blev overrasket af et helt særligt indslag – hendes tætte kollega, Lars Verdich, havde nemlig sørget for, at hans guitarspil og sang blev afløst af sækkepibens toner.

”Jeg blev så rørt, fordi jeg er fuldstændig bjergtaget af Skotland. Jeg har lige været derovre på en tur med Ældre Sagen, og jeg er så begejstret for alt – både befolkningen og naturen”, fortæller Zanne Jahn.

”Det, der rammer mig, er, den naturlige råhed. Det er nøjagtig det samme, jeg har i mig, når jeg laver kunst. Det skal være enkelt og råt. Jeg er slet ikke til alt for mange forfinede detaljer”, forklarer Zanne Jahn.

En fantastisk dag

Selvom sækkepibeindslaget altså var noget ganske særligt for Zanne Jahn, så står hele jubilæumsreceptionen også som en funklende stjerne for hende.

”Jeg har slet ikke fordøjet det hele endnu, lige nu er jeg bare ekstrem glad. Der var så mange mennesker, så mange gaver og hilsner, og jeg ser frem til at sætte mig i ro og mag og læse alle kortene”, lyder det fra Zanne Jahn.

Publiceret 22 June 2019 04:45