"Her er nogle af dagens parkeringe. Seks biler på redningsvej med fuldt stop skilt", lød det fra Michael Bay Olsen, da han søndag sendte dette billede til Furesø Avis.

Søndag var den gal igen: Ingen respekterer redningsvejene til Furesøbad

Af
Helene Holm Stolle

På årets hidtil varmeste dag -i går søndag den 30. juni - var den gal igen med parkeringen ved Furesøbad.

Michael Bay Olsen fra det populære badested kunne nemlig gennem dagen tælle mange biler, der ikke respekterede parkering-forbudt-skiltene på redningsvejen til søen.

Det er ikke længere siden end blot nogle dage, at Michael Bay Olsen her i FuresøAvis udtrykte ængstelse for, at parkeringsanarkiet en dag kommer til at koste menneskeliv. Ikke mindst efter, at de ubetænksomme parkeringer i sidste uge forhindrede en ambulance i at komme frem til Furesøbad.

"Hvad skal der til for, at vores gæster respekterer de parkeringsregler, der er lavet for redningsvejene til Furesøen og stranden", lød det fra Michael Bay Olsen.

På Furesø Avis' Facebook-side foreslår en læser, at problemet med de ulovlige - og farlige - parkeringer kan komme til livs med parkeringsvagter, mens andre mener, at Furesø-borgerne skal lære at tænke sig om og hoppe på cyklen, når de vil ned og bade - læs selv opslaget herunder:

Publiceret 01 July 2019 05:00