Der har været en negativ nettotilflytning af borgere i Furesø Kommune de seneste fem år. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

Der har været en negativ nettotilflytning af borgere i Furesø Kommune de seneste fem år. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Ny analyse: Flere flytter fra Furesø end til

Furesø Kommune har haft en negativ nettotilflytning af borgere.

Der viser en analyse fra Spar Nord, der har kigget nærmere på de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Analysen viser, at flere furesøborgere pakkede flyttebilen og flyttede mod en anden kommune, end der kom nye borgere til fra landets øvrige kommuner.

I 2014 var der en nettotilflytning til Furesø Kommune på 456 borgere, men der i 2018 var en nettofraflytning på 52 borgere.

Det er ikke kun i Furesø, at flere vælger at flytte fra end til. 17 af landets kommuner har i løbet af de seneste fem år har oplevet at gå fra en positiv nettotilflytning til en negativ.

Denne udvikling gælder i høj grad kommuner, der er centreret omkring Københavns Kommune.

"Tallene viser, at hele 15 ud af 17 kommuner med udvikling fra positiv til negativ nettotilflytning er kommuner på Sjælland. Det gælder især de kommuner, som ligger meget tæt på København, hvilket nok kan forklares med prisstigninger, som får folk til at flytte længere væk fra København til kommuner med mere overkommelige priser," lyder det fra Jens Nyholm, der er cheføkonom i Spar Nord.

mw

Publiceret 10 July 2019 08:09