Børnehuset Siv, der er en institution for alvorligt syge børn og deres familier, fik forleden overrakt en check på 11.003 kroner. De mange penge kommer fra en fællesspisning, som Kvickly Farum arrangerede i sidste måned. Privatfoto

Børnehuset Siv, der er en institution for alvorligt syge børn og deres familier, fik forleden overrakt en check på 11.003 kroner. De mange penge kommer fra en fællesspisning, som Kvickly Farum arrangerede i sidste måned. Privatfoto

Varehus samlede ind til Børnehuset Siv - nu har de fået pengene

Børnehuset Siv fik forleden overrakt en check på over 11.000 kroner

Af
Martin Warming

11.003 kroner. Så mange penge kunne Kvickly Farum forleden overrække til Børnehuset Siv, der er en institution for alvorligt syge børn og deres familier.

De mange penge blev samlet ind i forbindelse med en fællesspisning på Farum Bytorv den 20. juni, som varehuschef Danny Barbu Hansen fra Kvickly havde arrangeret sammen med sine medarbejdere.

"Børnehuset Siv er en helt fantastisk institution, der gør en stor forskel for mange familier med et sygt barn. Det er forfærdeligt hårdt at have et barn med leukæmi, hjertefejl eller andre alvorlige sygdomme, men hos Siv, får alle et åndehul fra sygdommen", har varehuschefen tidligere sagt til Furesø Avis.

"Helt enkelt drejer det sig om at give noget tilbage", lyder det fra varehuschef Danny Barbu Hansen om indsamlingen til Børnehuset Siv. Arkivfoto

Flere end 160 mennesker deltog i fællesspisningen. Det kostede 50 kroner for voksne og 30 kroner for børn at spise med, og alle de penge, der kom ind i forbindelse med fællesspisningen, er altså blevet doneret til Børnehuset Siv.

"Helt enkelt drejer det sig om at give noget tilbage. Det er den bærende tanke hos Coop, og sammen med vores kunder kan vi virkelig gøre en forskel", har Danny Barbu Hansen, der i øvrigt lige har fået kommunens integrationspris for hans indsats for at få flygtninge i job, sagt til Furesø Avis.

Publiceret 11 July 2019 11:00