Svineri: Stort læs byggeaffald smidt i Hareskoven

To store bunker med byggeaffald i plast-affaldssække er blevet dumpet i Hareskoven på stien ved Gisselfeldengen

Af
Helene Holm Stolle

Ukendte gerningsmænd har i løbet af weekenden smidt læssevis af byggeaffald og nogle plakatlignende stumper i plastaffaldssække i Hareskoven.

Affaldet ligger i to store bunker på stien ved Gisselfeldengen - og flere borgere har allerede meldt det til politiet. Det fremgår af '3500 Værløse'-gruppen på Facebook. Her havde en borger lagt et billede ud af affaldet med teksten 'svineri!!!'.

Det er ikke første gang, at der dumpes affald i skoven, og det er som oftest Naturstyrelsen, der rydder op og samtidig leder efter noget i affaldet, der kan lede til gerningsmændene.

Alle sække er fyldt med byggeaffald. Foto: Helene Holm Stolle

Alle sække er fyldt med byggeaffald. Foto: Helene Holm Stolle

Foto: Helene Holm Stolle

Foto: Helene Holm Stolle

Publiceret 04 August 2019 10:35

SENESTE TV