Anne Merete Rask står bag virksomheden Naturkurven. Privatfoto

Anne Merete Rask står bag virksomheden Naturkurven. Privatfoto

Anne Merete står bag 'Naturkurven'

Furesø har fået en ny virksomhed, Naturkurven, og her tilbyder Anne Merete Rask blandt andet freelance naturvejledning og haverådgivning, og så laver hun en masser aktiviteter til børnefamilier

Med en bachelor i biologi fra Københavns Universitet, en kandidatuddannelse som hortonom og en ph.d uddannelse indenfor bekæmpelse af flerårigt ukrudt, så er der ingen tvivl om, at Anne Merete Rask ved en hulens masse om naturen. Samtidig brænder hun for at formidle sin viden til børn og familier, og derfor har hun startet sin egen virksomhed, 'Naturkurven'. Her tilbyder hun freelance naturvejledning til skoler og institutioner, haverådgivning til haveejere og institutioner og ikke mindst naturaktivitetskurve til børnefamilier og børnehaver.

"For mig er det vigtigt, at naturforløbene er tilrettelagt på en måde, så de tilgodeser børnenes forskellige måder at lære på. Børn lærer grundelæggende det, de gerne vil lære, og jeg prøver at lave forløb, hvor alle sanser kommer i brug", fortæller Anne Merete Rask.

Når Skolelandbruget holder høstmarked på søndag, er Anne Merete Rask til at møde alle de mange borgere, der kommer. Hun har nemlig en stand på markedet, og herfra vil hun præsentere sine naturaktivitetskruve - en kurv fyldt med aktiviteter om naturen og som også kan bruges i naturen.

"Tanken er, at børnefamilier med kurven kan få inspiration, ideer og viden om et naturtema og kan tage kurven med ud i naturen. Jeg vil lave 12 kurve i alt, en for hver måned i året. Edderkoppekurven er den første kurv jeg laverr og er september måneds kurv, da der her er særligt mange edderkopper og edderkoppespind at finde. Oktoberkurven bliver om svampe og efterår, og så håber jeg på også at kunne nå at lave en julekurv i år, som handler om nisserne Gårdnissen og Skovnissen med forskellige aktiviteter, hvor børnene skal hjælpe skovens dyr med at blive klar til vinteren", fortæller Anne Merete Rask,

Du kan læse mere på naturkurven.dk

hhs

Publiceret 16 August 2019 13:17