Psykolog Kirsten Callesen ser i sit arbejde flere og flere børn og unge have tegn på belastningsreaktioner og kompleks PTSD. Årsagen kan være manglende voksenkontakt og berøring, for megen skærmtid, ’sanseoverload’ og hele presset med test, konstante omstruktureringer og konkurrencestat kan være årsagen, fortalte hun forleden ved et arrangement i Furesø om børns og unges trivsel. Privatfoto

Psykolog Kirsten Callesen ser i sit arbejde flere og flere børn og unge have tegn på belastningsreaktioner og kompleks PTSD. Årsagen kan være manglende voksenkontakt og berøring, for megen skærmtid, ’sanseoverload’ og hele presset med test, konstante omstruktureringer og konkurrencestat kan være årsagen, fortalte hun forleden ved et arrangement i Furesø om børns og unges trivsel. Privatfoto

Psykolog Kirsten Callesen: "Furesø, tag teten og find løsninger på problemer med udfordrede børn og unge"

Manglende voksenkontakt og berøring og for meget skærmtid kombineret med presset fra flere og og flere test giver mange børn og unge problemer - det er ikke længere kun diagnoser som ADHD og autisme, der er problemt for børn og unges mistrivsel. Det var budskabet fra psykolog Kirsten Callsen ved et arrangement i Furesø forleden

Der var fuldt booket, da 175 medarbejdere og forældre deltog i dobbeltarrangementet på Furesø Rådhus i onsdags den 28. august om 'Vores børn og unge – hvordan sikrer vi deres trivsel?', og det både glæder men undrer ikke Dorthe Stieper, der er medlem af foreningen SIND og medarrangør af arrangementet. Derudover er Dorthe Stieper selv mor til en datter, der i 9. klasse knækkede psykisk med en spiseforstyrrelse, angst og depression.

Sammen med SIND stod også LEV og Autismeforeningen bag onsdagens arrangementet, hvor psykolog Kirsten Callesen var oplægsholder.

"I sit arbejde ser den landskendte psykolog flere og flere børn og unge have tegn på belastningsreaktioner og kompleks PTSD. Hun pegede på, at manglende voksenkontakt og berøring, for megen skærmtid, ’sanseoverload’ og hele presset med test, konstante omstruktureringer og konkurrencestat kan være årsagen. Hun understregede, at det som sådan ikke er ADHD og autismen i sig selv, der er problemet, men hele det sansebombardement børnene udsættes for, og de psykiske vanskeligheder der følger med", fortæller Dorthe Stieper og forklarer, at Kirsten Callesen peger på, at enkle tiltag som berøring og stressreducerende øvelser i hjem, skole og institutioner kan være med til at berolige børns nervesystem.

Multisalen på Furesø Rådhus var godt fyldt op ved onsdagens møde om børns trivsel. Privatfoto

Multisalen på Furesø Rådhus var godt fyldt op ved onsdagens møde om børns trivsel. Privatfoto

Opfordring: Tag teten

"Kirsten Callesen opfordre politikere, forældre og medarbejdere i Furesø til at tage teten og sammen finde løsninger på problemet, og det er netop det, vi gerne vil være med til", lyder det fra Dorthe Stiper sammen med Stine Holm fra LEV. Begge understreger, at både SIND, LEV og Autismeforeningen er optaget af, hvad man som forældre og kommune kan gøre for dels at forebygge men også at hjælpe de børn og familier, der der allerede er ramt.

"Vores tre lokalforeninger er repræsenteret i Danske Handicaporganisationer i Furesø og således også i Furesø Handicapråd, hvor vi gennem det seneste år har fulgt udviklingen i Furesø tæt. Det gælder også besparelserne på specialområdet", siger Sine Holm, mens Katrine Overgaard fra Autismeforeningen supplerer:

"Jeg er selv mor til en dreng med autisme, som går på Autismecenteret på Lille Værløse Skole. Her ser vi allerede nu konsekvenserne af de seneste besparelser på området. Der er kommet flere børn i klassen, og flere af dem har brug for mere hjælp, end der er ressourcer og specialviden til i tilbuddet. Det er en bekymrende udvikling".

Debat er nødvendig

"Erfaringen fra andre kommuner er, at forebyggende og tidlige indsatser lønner sig på den lange bane. Man kommer ikke problemet til livs ved at spare på den nødvendige hjælp til disse børn og familier. Tværtimod kan det blive rigtig dyrt – både menneskeligt og økonomisk,” siger Dorthe Stieper og understreger, at hun håber, at arrangementet med Kirsten Callsen er en 'energiindsprøjtning, der kan rejse en konstrktiv debat'.

"En konstruktiv debat er vigtig, så vi på sigt får en nedgang i antallet af nydiagnosticerede børn og unge. Furesø har i kraft af meget engagerede og dygtige medarbejdere en unik mulighed for at afdække nye veje og metoder til gavn for denne gruppe børn og unge", slår Sine Holm fast.

hhs

Publiceret 30 August 2019 11:35