Michael Hoffmann fra Home i Farum byder indenfor på torsdag den 5. september til et åbent hus på Farum Hovedgade 50B, hvor der venter gode råd til flytningen med børn - råd, der kommer fra familievejleder Lola Jensen og samlet i borgen 'Når børn flytter'. Foto: Helene Holm Stolle

Michael Hoffmann fra Home i Farum byder indenfor på torsdag den 5. september til et åbent hus på Farum Hovedgade 50B, hvor der venter gode råd til flytningen med børn - råd, der kommer fra familievejleder Lola Jensen og samlet i borgen 'Når børn flytter'. Foto: Helene Holm Stolle

Ejendomsmægleren byder indenfor til gode råd om flytning med børn

Michael Hoffmann fra Home i Farum holder åbent hus på torsdag den 5. september. Her gælder det gode råd til flytning med børn - fra familievejleder Lola Jensen

Af
Helene Holm Stolle

"Børn bør som grundregel først være med ude at se et nyt hus eller lejlighed, når beslutningen er taget og boligen købt". Meldingen kommer fra Michael Hoffmann fra Home i Farum. Og der er en helt særlig årsag til den, nemlig at skærme børn for søvnløse nætter med bekymringer om nye omgivelser og måske endda nye kammerater og skole.

"Der er mange følelser forbundet til ens hjem og de nære omgivelser - også selvom man måske bare flytter til en anden gade i samme by", siger Michael Hoffmann og forklarer, at han i sin tid som ejendomsmægler har flere oplevelser, hvor børn er blevet kede af det, når de har været med ude at kigge på hus.

"Enten fordi der ikke er blevet talt om, at familien måske skal flytte, eller måske endda fordi søskende ved et åbent hus bliver uenige om, hvilke værelser de skal have. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt - specielt ikke hvis man bare er ude af kigge lidt", lyder det fra Michael Hoffmann, der minder om, at det altid er mor og far, der bestemmer, hvor familien skal bo.

Oplevelserne er ikke enestående for Michael Hoffmann, og netop derfor har Home fået familievejleder Lola Jensen til at skrive bogen 'Når børn flytter'. Det er en form for håndbog, der tager emner som involvering, forventninger og fantasier, følelser og afsavn og den gode flytning op, ligesom den også giver gode råd til den sammenbragte familie og ikke mindst råd til børns forskelligheder.

"En flytning er en kæmpe ting i livet - og kan endda skabe stress - så hvis vi kan hjælpe med nogle gode råd, gør vi det gerne", siger Michael Hoffmann og fortæller, at der på torsdag den 5. september mellem klokken 15 og 17 er åbent hus i Home på Farum Hovedgade 50B.

"Her byder vi på lidt at drikke til de - kunder eller ej hos os - der gerne vil have et eksemplar af den godt 200 sider tykke bog", lyder det fra Michael Hoffmann.

Fem af de bedste råd fra Lola Jensen

  • Sig intet til børnene, før beslutningen er taget.
  • Ram en ferie og flyt i ro og mag.
  • Vis at I som forældre har styr på det.
  • Sørg for at få børneværelserne på plads først.
  • Opsøg den nye skole og venner på vejen, undersøg 'kulturen' i det nye miljø.

Publiceret 02 September 2019 05:00