Furesø Avis inviterer til stor biludstilling på Bymidten på lørdag

Bymidten danner igen i år rammen om Furesø Avis' biludstilling

Furesø Avis inviterer igen i år til stor biludstilling på Værløse Bymidte.

I år finder biludstillingen sted på lørdag den 7. september. På biludstillingen du kan få inspiration til dit næste bilkøb, når en række bilforhandlere viser deres nyeste modeller frem.

Biludstillingen starter klokken 9.30, og helt frem til klokken 15 kan du møde Seat, 3B Biler, Renault og Toyota på Bymidten. bilforhandlerne står selvfølgelig klar til at besvare spørgsmål om deres biler og guide dig til den model, der passer bedst til dine behov.

Bandet 'All About Mary' sørger for den musikalske underholdning mellem klokken 11 og 14, og der er gratis hapsdogs til de første 50, der henvender sig hos bilforhandlerne og få udleveret en kupon til Waldes Pavillon.

Du kan også deltage i en konkurrence om fire gavekort på hver 500 kroner, en flot Købmandskurv til en værdi af 1.000 kroner fra Meny og en masse skønne præmier fra butikkerne på Værløse Bymidte. Der trækkes lod om præmierne fra scenen i løbet af dagen.

Det eneste, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at udfylde kuponen på side 20 i denne avis og aflevere den på lørdag. Du kan også få kuponen på lørdag hos bilforhandlerne, der er med på udstillingen.

Så hvis du går med tanker om at skifte den gamle dyt ud med en ny, så kig forbi og få inspiration.

Vi glæder os meget til at se dig til den store biludstilling på lørdag mellem klokken 9.30 og 15 på Værløse Bymidte.

Publiceret 03 September 2019 07:01