TV-kokken Claus Holm kom forbi Fakta i Værløse Bymidte i sidste uge sammen med Jens Romundstad, som er salgsdirektør i Fakta. Det er butiksbestyrer Senel Sem i midten.
TV-kokken Claus Holm kom forbi Fakta i Værløse Bymidte i sidste uge sammen med Jens Romundstad, som er salgsdirektør i Fakta. Det er butiksbestyrer Senel Sem i midten.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt ansigt på Bymidten: Butikschef motiveres af udfordringer

I sit første halve år som butikschef i Fakta i Bymidten er Senel Sem lykkedes med at tiltrække flere kunder og skabe større omsætning

Af Anne Lønstrup

Senel Sem bukker sig og samler en brugt plastikhandske op, som ligger og flyder på gulvet ved butikkens brødsalg. Han har fart på, men er ikke for travl til at holde styr på detaljerne.

Vi møder ham i butikken, hvor han går og fylder varer op. Påskesalget gik så godt, at forretningen målt på omsætning blev sjette bedst blandt 406 Fakta-butikker. Den placering er den 32-årige butikschef selvfølgelig stolt af, for han kom til Fakta på Værløse Bymidte i november netop for at vende butikkens ikke så positive udvikling. Det er han i færd med at gøre ved generelt at ”løfte overliggeren.”

Fik du læst: Mere asfalt til små og store hjul på flyvestationen

”Den her butik var lidt nede med snuden, og det kunne mærkes på den måde, at kunderne gik andre steder hen. Siden jeg kom til som butikschef har vi fået vendt den udvikling, så vi nu har fået fem pct. flere kunder og 10 pct. større omsætning i butikken,” fortæller Senel Sem.

”Vi skal sørge for, at kunderne altid kan få de varer, de har brug for. Altså at de ikke går forgæves efter hverken tilbudsvarer eller hverdagsvarer, fordi vi må melde udsolgt. Hvis butikken samtidig er pæn og ren, så vil kunderne gerne komme igen,” siger han. Herudover introducerer han et nyt vegetarkoncept, hvor vegetarer og veganere vil kunne finde både tørvarer og kølevarer, de efterspørger.

Bedre service

Senel Sem blev hentet fra en stilling som butikschef i Fakta i Roskilde, ”fordi jeg ifølge min chef havde gjort det ekstra godt der,” som han siger. Han har i alt været ansat i Fakta i fem år og har arbejdet sin vej op uden uddannelse.

Fik du læst: Vilsholm i Folketinget

”Jeg har været i branchen, siden jeg startede som flaskedreng som 15-årig. Jeg motiveres af udfordringer som f.eks. at få en forretning, der ikke kører så godt til at vende sin udvikling. Det er ikke fordi, jeg har lavet store forandringer, men jeg har siden min tiltrædelse arbejdet med at dygtiggøre mine 26 medarbejdere, så de kan yde en bedre service,” fortæller Senel Sem, som privat bor i Måløv, hvor han også er vokset op, og som er gift og far til en dreng på otte måneder.

Senel Sem foran Fakta i Bymidten i Værløse sammen med sin souschef, Casper Christensen.
Senel Sem foran Fakta i Bymidten i Værløse sammen med sin souschef, Casper Christensen.
Publiceret: 12. April 2018 06:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt