Arkivfoto: Martin Warming
Arkivfoto: Martin Warming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt bofællesskab tæt på at være i mål

'Bofællesskabet Mageløse' efterlyser familier i 50'erne eller aktive ældre, der har lyst til at være med til at stable det nye bofællesskab på flyvestationen på benene

Furesø kommune har hen over vinteren afholdt en række workshops om opstart af bofællesskaber i kommunen - blandt andet i Sydlejren på Flyvestation Værløse.

Interessen har været overvældende og har resulteret i en række grupper, der nu med forskellige profiler arbejder videre på at etablere nye boligfællesskaber.

En af grupperne er 'Bofællesskabet Mageløse', der planlægger at bygge et bofællesskab bestående af 25 individuelle ejerboliger i varierende størrelser samt et stort fælleshus på en grund i Sydlejren på Flyvestation Værløse.

Planen er, at Bofællesskabet Mageløse' skal være et bofællesskab, der rummer alt fra travle børnefamilier og voksne uden hjemmeboende børn til aktive ældre.

"Vi tror på, at aldersspredningen og mikset mellem unge og gamle vil være berigende for alle", fortæller Christian Jensen, der er formand for bofællesskabet.

Fik du læst: Varmesag afgjort efter ti år: Nu bliver fjernvarmen i Farum billigere

Bofællesskabet Mageløse blev etableret som forening på en generalforsamling i Marts måned, og allerede nu har 20 familier hver indbetalt et indskud på 10.500 kroner - således at det indledende arbejde med bygherrerådgiver, arkitekter, advokat og så videre kan begynde.

"Vi er kun fem boliger fra at være fuldt hus, og interessen har været overvældende. Lige nu har vi en lille overrepræsentation af unge børnefamilier, så vi forventer, at de få sidste ledige boliger går til familier i 50'erne samt aktive ældre", siger Christian Jensen.

Bofællesskabet har valgt en bestyrelse samt et antal arbejdsgrupper, og derudover afholdes der hver anden søndag fællesmøder - blandt andet med inspirationsture til allerede etablerede bofællesskaber. Søndag den 10. april besøger bofællesskabet igen tre andre bofællesskaber.

"Deltagerne i Mageløse har alle mødt hinanden gennem de bofællesskabs-workshops, som Furesø Kommune har afholdt. Det har været helt afgørende for os, at kommunen har faciliteret opstarten, da det har gjort det let at finde sammen i grupper, samtidig med at vi har fået en række gode indspark til, hvordan man griber arbejdsprocessen an fra ide til at vi står med nye boliger - for Mageløses vedkommende forventeligt i foråret 2018", slutter Christian Jensen.

For interesserede, der gerne ved vide mere om Bofælleskabet Mageløse, og som måske gerne vil være med, kan der læses mere på Magelose.dk, eller man kan kontakte Tanja Denager på telefonnummer 40 75 14 24 eller på tanjadenager@hotmail.com.

Publiceret: 07. April 2016 20:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere