Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Oplev Jesper Lundgaard i en hyldest til Elvis

Jesper Lundgaard og band hyler The King of Rock’n’Roll i Galaksen søndag den 30. april - der er stadig billetter

Der er lagt op til en helt særlig musikalsk oplevelse, når Furesø Teater søndag aften den 30. april i Galaksen byder på et forrygende Elvis Presley show. Det er sangeren Jesper Lundgaard, der sammen med sit band indtager scenen i kulturhuset i Værløse med en hyldest til The King of Rock'n Roll, og programmet byder på masser af hits og anekdoter fra Elvis Presleys musikalske karriere og relativt korte liv.

Der er ikke tale om en Elvis Presley kopi-koncert, for Jesper Lundgaard er ikke Elvis. I stedet er det sanger og entertainer Lundgaard, der fortolker Elvis Presley.

“Det bliver med garanti en aften med charme, musikalsk show i særklasse, Presley hits i rå mængder, den gode historie og det skæve smil”, fortæller Kristian Kristensen, der er formand for Furesø Teater.

Hits på stribe

Der bliver genhør med et stort udsnit af Elvis Presleys allerstørste hits lige fra starten i 1954 med That's Allright Mama over Blue Suede Shoes, Don't Be Cruel, Love Me Tender og Suspicious Minds til My Way, In the Ghetto og Always on My Mind.

“De indgår alle i den kæmpebuket af Elvis Presley succeser, som Jesper Lundgaard har sammensat. Vi skal omkring starten på Elvis' musikalske karriere tilbage i begyndelsen af 1950'erne, gospel rødderne, comeback special, en hyldest til Las Vegas og meget mere. Vi håber, at Galaksen bliver fyldt til sidste plads til dette forrygende show. Og lur mig, om ikke der også bliver gode muligheder for at synge med på vores egne favorit Elvis hits, siger Kristian Kristiansen”, der også fortæller, at mange vil huske Jesper Lundgaard fra tidligere besøg i Furesø Teater. Senest høstede han i forrige sæson stor succes med et musikalsk show bygget på Frank Sinatras karriere.

“Hvis denne hyldestaften til Elvis bare tilnærmelsesvist når i nærheden af Sinatra-showet, venter der vores gæster en aften med super oplevelse”, lover Kristian Kristensen.

Det er stadig muligt at få billetter til showet søndag den 30. april klokken 19.30 i Galaksen - enten via Furesø Teaters hjemmeside www.furesoeteater.dk eller i løssalg ved indgangen på spilledagen.

Publiceret: 20. April 2017 01:12
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt