Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Oplev Steffen Brandt, Sissel-Jo Gazan og Hella Joof: Masser af STORE navne på lokal festival

Det handler om oplevelser med ord, når der for fjerde gang afholdes læsefestival i Furesø den 19. og 20. januar

Det er efterhånden blevet en tradition, at der i januar måned er læsefestival i Furesø. Ikke en litteraturfestival udelukkende for intellektuelle men derimod en læsefestival for både små og store og de, der elsker at fordybe sig i de skrevne ord og de, der i langt højere grad er til de lette ord, børnelitteraturen eller de talte ord fra scenen. Og den lokale læsefestival har det hele.

Det er fjerde år i træk, at læsefestivalen finder sted, og selvom festivalens navn er 'Lun på Ord', så er det ikke helt forkert at sige, at festivalen i år faktisk er brandvarm på ord. Programmet indeholder nemlig mange store navne som både Sissel-Jo Gazan og Steffen Brandt.

Fik du læst: Kunst og design: Skønheden er gemt i det uforståelige

“Vi har helt fantastiske navne på programmet i år. Det har vi også tidligere haft, og vi på biblioteket er så stolte over, at folk igennem året kommer og spørger, hvem vi får med i år”, fortæller Camille Blomst, der er projektleder på festivalen sammen med Helle Winther Olsen.

“Jeg er pavestolt over, at vi år har fået forfatteren Sissel-Jo Gazan til at komme. Det har vi prøvet i alle de tidligere år, men i år sagde hun endelig ja”, fortæller Camille Blomst og er lige så stolt over at have fået Steffen Brandt til at komme og synge nogle af sine bedste tekster.

“Det har været en drøm gennem de sidste år, så det er helt fantastisk at kunne byde alle ind og opleve ham i år”, lyder det fra Camille Blomst.

Joof og HjerneMadsen

Gazan og Brandt er langt fra de eneste store navne, som læsefestivalen byder på i år.

Fik du læst: På torsdag skal erhvervslivet fejres

“Vi har flere kaniner at trylle op af hatten, for vi får en hæsblæsende ord-time med hjerneforsker Peter Lund Madsen, som vil tale om at holde hjernen frisk. Og så kommer sprællevende Helle Joof og fortæller om 'Båven om Gud'”, afslører Helle Winther Olsen, der i alle fire år har været projektleder for festivalen sammen med Camille Blomst.

Den lokale læsefestival er både for børn og voksne og trækker mange mennesker til sig. I år bliver programmet stjerspækket med blandt andre Helle Joof, Steffen Brandt, Katrine Engberg, Sissel Jo Gazan og HjerneMadsen. Arkivfoto: Helene Holm Stolle
Den lokale læsefestival er både for børn og voksne og trækker mange mennesker til sig. I år bliver programmet stjerspækket med blandt andre Helle Joof, Steffen Brandt, Katrine Engberg, Sissel Jo Gazan og HjerneMadsen. Arkivfoto: Helene Holm Stolle

Flere højdepunkter

Årets festivalprogram byder også på forfatterne Jesper Wung Sung og Katrine Engberg, ligesom den lokale forfatter Helle Vincentz, der i år var nomineret til den eftertragtede Martha-pris, går på scenen sammen med Michael Katz Krefeld.

Fik du læst: På torsdag skal erhvervslivet fejres

Helle Vincentz er dog ikke den eneste lokale ordkunstner, der er med på festivalen, for fortælleren Steiner, der bor i Farum og lever af at fængsle andre med sine fortællinger, går nemlig også på scenen med sin gysende fortælling 'Trolde', ligesom forfatteren Trine Andersen, der også er fra Farum, går på scenen med en lille tale om at være lun på ord.

Deruodver åbnes festivalen traditionen tro med borgmester Ole Bonde Christensen, der ved flere lejligheder selv har afsløret sin kærlighed til og viden om ord.

Også noget for børnene

Den lokale festival gør altid noget ud af, at de mindste på forskellig vis kan fordybe sig i ord - og sådan bliver det selvfølgelig også i år, hvor der er et særligt troldetema. Der bliver bygget en Bukke Bruse-bro, hvor man kan lege, ligesom der både vil være en Bukke Bruse-koncert og trolderytmik.

Derudover vil der være orienteringsløb for alle aldre, fortæller de to projektledere.

Mens man i to hele dage fordyber sig i ordenes verden bliver det ikke på tomme maver. Galaksens Café Cassiopeia arrangerer nemlig fællesspisning for både voksne og børn, ligesom de dagene igennem byder på boller, troldegrød og kager. Man kan også blive klogere på sund mad ved at besøge kommunens sundhedsplejersker, eller man kan tage en tur forbi kaffevognen Sweet Street.

Fik du læst: Flyvestationen får egen børnehus i officerskolen

“Vi glæder os til at åbne dørene til festivalen, og vi er så stolte over, at vi har to dage med gratis fest, hvor man kan møde hinanden, snakke og opleve ord. En af de befriende ting med 'Lun på Ord' er, at man kan gå rundt og opleve kunstnerne, sidde i timevis med de kreative borde, drikke kaffe og bare slappe af mellem bøgerne og mærke alt det, huset kan, når det er i festtøjet”, lyder det fra Helle Winther Olsen.

Publiceret: 03. Januar 2018 10:14
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis