Zoneterapeut og massør Susanne Lyngholm flyttede for et år siden til Sundhedshuset i Farum og glæder sig over sin nye placering.
Zoneterapeut og massør Susanne Lyngholm flyttede for et år siden til Sundhedshuset i Farum og glæder sig over sin nye placering.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Over 2.000 m2 sundhed under ét tag i Furesø

Sundhedshuset, som åbnede sidste år i det tidligere rådhus i Farum, samler stadig flere sundhedsspecialer under samme tag

Af Anne Lønstrup

Zoneterapeut og massør Susanne Lyngholm er en af de lejere, der først flyttede ind i sundhedshuset. Hun tredoblede dermed arealet for sin praksis og fik tilmed et lyst og velbeliggende lokale, som hun nyder at arbejde i.

”Jeg kender Farum godt gennem flere år, og da jeg søgte et større lokale til min virksomhed, virkede prospektet for Sundhedshuset interessant,” siger hun, mens hun viser rundt i Sundhedshuset, som bl.a. er udstyret med ovenlysvinduer, der giver store mængder dagslys selv på en tidlig januardag.

To nye lejere på vej

De første klinikker åbnede for et år siden med tandlæger, zoneterapeut/massør, psykologer og synspleje. Efter sommerferien fulgte fysioterapeuter/osteopater og fodterapeut, og nu kommer så privathospitalet.

 

Fik du læst: Unge tog initiativ til stjerneforedrag

Rent fagligt er det rart for Susanne Lyngholm at dele hus med andre sundhedsspecialer. Lejerne deler flere fælles funktioner, f.eks. venteområder, kantine og møderum.

Susanne Lyngholm kan som formand for lejerforeningen oplyse, at der er forhandlinger med to lejere til. Så snart er SEB Pension som ejer af bygningen kommet i mål med planen om at omdanne det tidligere rådhus til et sundhedshus med en bred vifte af sundhedsrelaterede specialer.

Dawn Visbom er receptionist i tandlægeklinikken ’Godt smil’, som også har til huse i Sundhedshuset.
Dawn Visbom er receptionist i tandlægeklinikken ’Godt smil’, som også har til huse i Sundhedshuset.

Smerte- og stresslindring

Stadig er bygningen præget af byggerod, men Susanne Lyngholm nyder allerede efter et år godt af at have fået mere synlighed.

”Jeg er gået fra at arbejde to dage om ugen til at holde åbent seks dage om ugen. Mange af mine klienter er mennesker med smerter i bevægeapparatet. Men jeg behandler også mange med stressrelaterede sygdomme, og der kan min behandling være med til at trække tempoet ud af deres hverdag,” siger hun.

Publiceret: 06. Januar 2018 08:40

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis