"Kan man forestille sig et samarbejde med Filmstationen om en film- og medieuddannelse", spørger de fire borgerlige politikere (fra venstre Egil Hulgaard (C), Tine HEssner (B), Kasper Krüger(V) og Ole Holleufer (LA)). Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politikere: “Lad os få erhvervsskolen i gang i 2018”

Den erhvervsrettede ungdomsuddannelse i Furesø skulle være skudt i gang efter sommereferien, men interessen blandt de unge svigtede. Det har dog ikke fået politikerne til at droppe planerne. Tværtimod

Furesø skal satse på at skabe et rigtigt ungdomsuddannelsesmiljø. Det er der bred enighed om på tværs af partier og politikere. De første skridt til at realisere drømmen om et uddannelsesmiljø er da også taget med muligheden for at etablere en ungdomserhvervsskole.

Hvis der havde været tilmeldinger nok til den nye ungdomserhvervsskole til det kommende skoleår, skulle den placeres under navnet Campus Furesø på den gamle Bybækskole i Farum. En placering, som Ole Holleufer (LA) og Tine Hessner (B) ikke mener er ideel.

“Jeg tror simpelthen ikke på, at stedet her er attraktivt for de unge. Her er slidt og for småt”, lød kritikken af skolen fra Ole Holleufer i tirsdagens Furesø Avis.

Læs også: Ungerådet: "Uddannelsesvejledningen er ikke god nok"

Men ifølge Preben Sandberg Pettersson (S) er der en helt simpel forklaring på, hvorfor Bybækskolen skulle danne ramme om Campus Furesø. Økonomisk fornuft.

“Jeg er slet ikke uenig i, at skal skabe et smart campusmiljø for de unge, men vi har med rette ønsket at starte forsigtigt ud - måske fordi vi stadig kan huske og mærke efterdønningerne af de store investeringer under et tidligere borgerligt styre. Derfor har vi fundet det nyttigt at kunne genbruge Bybækskolen, og det har de fire erhvervsskoler og ministeriet fundet helt i orden. Men vi socialdemokrater er selvfølgelig åbne over for et mere fancy erhvervsskolecampus, når skolen er kommet op at køre”, siger han.

 

En ny vision

At der kun var 17 tilmeldinger til den nye erhvervsskole skyldes ifølge Tine Hessner og Ole Holleufer en forkert måde at gribe muligheden an på. Derfor har de sammen med Egil Hulgaard (C) og Kasper Krüger (V) gået sammen om at lave en ny vision for uddannelsestilbuddet.

“Vores vision er et ønske om, at uddannelsestilbuddet bredt rammer de unge i Furesø og i vores nabokommuner. Det betyder, at uddannelsen skal være tiltrækkende i både indhold og placering. Samtidig skal der være fokus på organisk vækst, så der tages udgangspunkt i det eksisterende”, forklarer de fire lokale politikere og understreger, at uddannelsestilbuddet skal udvikles med udgangspunkt i de kompetencer, der findes i det nære.

Læs også: Byrådskandidater: "Bybæk skolen er ikke attraktiv nok for de unge"

“Konkret betyder det , at der skal satses på at etablere en gymnasial erhvervsrettet uddannelse i forlængelse af 10. klassestilbuddene. Det vil sige, at vi ønsker at afklare mulighederne for at oprette, en HTX eller HHX uddannelse i tillæg til den etablerede erhvervsuddannelse”, siger de og forklarer, at de mener, at samarbejdet med det lokale erhvervssliv kan intensiveres endnu mere i forhold til ungdomsuddannelserne.

“Kan man forestille sig at tænke et samarbejde med Filmstationen om en film- eller medieuddannelse. Eller hvad med et samarbejde med Novo Nordisk om uddannelser indenfor eksempelvis biotek eller produktionsteknik”, lyder forslaget fra de fire, der samtidig understreger, at det ikke bare er vigtigt at tænke i uddannelser men også markedføring af uddannelserne.

“Vi skal have fagpersonale, med forstand på udvikling af uddannelsesmiljøer for unge, til at samarbejde med det lokale erhvervsliv, og så skal det markedsføres på en god og engageret måde - af de rigtige mennesker. Det er så vigtigt, at det bliver attraktivt at være den første årgang på en ny uddannelse. Vi skal gøre noget ekstra for vores 'First movers”, lyder det samstemmende fra Holleufer, Krüger, Hessner og Hulgaard.

Den vision hilser Socialdemokraterne velkommen, selvom de mener, at der som sådan ikke er noget nyt i den - og ikke mindst undrer sig over, at de fire først nu for alvor kommer ind i dialogen om den erhvervsrettede ungdomsuddannelse. 

“Det er både godt og fornuftigt at brede tilbuddet om ungdomsuddannelse ud. Det skaber muligheder for alle de dygtige unge, vi har i Furesø og omegn - både for de boglige og ,ere praktiske elever. Alle skal have et tilbud om uddannelse. Det har vi socialdemokrater ment, helt fra vi startede erhvervsskolerealiseringen i 2015”, siger Preben Sandberg Pettersson og understreger, at ingen er imod, at en erhvervsskole også indeholder mere boglige fag og retninger som EUX og HTX.

“Men vi vil have en erhvervsskole for alle - ikke kun en elitær erhvervsskole for de allerdygtigste. Der bliver nemlig brug for mange forskellige kompetencer i fremtiden”, siger han og tilføjer, at han gerne vil drøfte alle muligheder med de fire borgerlige.

“Vi skal mere end blot skabe visioner. Så lad os sammen finde ud af, hvordan vi skaber Danmarks bedste og mest attraktive erhvervsskole, og lad os få den i gang i 2018”, lyder det fra Preben Sandberg Pettersson.

Preben Sandberg Pettersson (A) undrer sig over, at de fire   borgerlige politikere først nu for alvor melder sig på banen i forhold til den erhvervsrettede ungdsomduddannelse.
Preben Sandberg Pettersson (A) undrer sig over, at de fire borgerlige politikere først nu for alvor melder sig på banen i forhold til den erhvervsrettede ungdsomduddannelse.
Publiceret: 19. Maj 2017 11:40
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt