Bjerg Arkitektur vinder pris som Årets Byggeri 2017 i kategorien ’Bolig’ for det nyrenoverede ultralavenergi-boligbyggeri Toftebo i Værløse. Pressefoto
Bjerg Arkitektur vinder pris som Årets Byggeri 2017 i kategorien ’Bolig’ for det nyrenoverede ultralavenergi-boligbyggeri Toftebo i Værløse. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Renovering af Toftebo får pris for energiløsninger

Værløse-boligerne er renoveret til såkaldt passivhus-standard

Ultra-lavenergi-renovering af boligbyggeriet Toftebo i Værløse, er et gennemgribende eksempel på, hvordan det almene boligbyggeri fremtidssikres ud fra en totaløkonomisk kalkule. Nu tildeles Toftebo af Magasinet Byggeri prisen som Årets Byggeri 2017 i kategorien 'Bolig'.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bjerg Arkitektur, der som arkitekt og totalrådgiver har renoveret Toftebo til såkaldt passivhus-standard.

Fik du læst: Brugte bat og peberspray: Overfaldt fem på Værløse Station

“Der er lagt stor omtanke, ansvarlighed og fremsynethed i projektet, der samtidig anviser en vej, som langt flere af vores byggerier bør gå de kommende år,” lyder begrundelsen fra dommerkomiteen for pristildelingen.

Bedre indeklima

Toftebo er et eksempel på, hvordan Danmark kan spare for milliarder af kroner i opvarmning og forurening/CO2 ved renovering af almene boliger. Gennem et totaløkonomisk fokus bidrager passivhus-renoveringen også til et sundt indeklima og byggekonstruktiv fremtidssikring.

Energirenoveringen omfatter boligbebyggelsens facader inklusive vinduer og døre, altaner og tekniske installationer, heriblandt ventilationsanlæg, som gennem sit særlige design renser og udskifter luften samt genanvender varmen med op til 85 procent.

Beregninger i forbindelse med energiscreeningen af Toftebo viser, at der opnås en reduktion i bygningernes varmebehov på 93 procent.

Fik du læst: Se billeder og video: Høj musik og dans på biblioteket

“Alt i alt har vi i fællesskab med beboerne skabt de bedste forudsætninger for, at der i Toftebo kan drages maksimal fordel af renoveringen i form af markant reducerede energiudgifter, bedre indeklima, højere komfort samt mere socialt liv og større tryghed,” udtaler arkitekt Lars Køhler i pressemeddelelsen.

jesl

Publiceret: 06. December 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis