Flere villaer i både Værløse og Farum har haft besøg af ubudne gæster i den netop overståede weekend. Modelfoto
Flere villaer i både Værløse og Farum har haft besøg af ubudne gæster i den netop overståede weekend. Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så er den gal igen: Flere indbrud hen over weekenden

Furesø har igen været i indbrudstyvenes kikkert denne weekend

Af Katrine Schwab Rolver

En villa i Hasselhave i Værløse blev i tidsrummet fra fredag den 2. februar klokken 14.30 til lørdag klokken 9.55 udsat for indbrud. Gerningsmanden havde ifølge Nordsjællandspoliti brudt havedøren op med et koben og været rundt i hele huset. Der blev ifølge politiet stjålet en computer og smykker.

I Lærkehaven i Værløse blev en villa også udsat for indbrud. Det skete i tidsrummet fra fredag den 2. februar klokken 16 til lørdag klokken 17.20. Ifølge Nordsjællandspoliti brød gerningsmanden døren op til villaen og har stjålet et spejlreflekskamera, en computer og smykker.

En enkelt villa i Farum fik også udbudne gæster. Det skete på Hvilebækvænge i tidsrummet lørdag den 3. februar mellem klokken 14.45 og 22.45, Gerningsmanden har ifølge Nordsjællandspoliti aflistet en rude og trængt ind i huset, hvor der blev stjålet diverse smykker.

Publiceret: 05. Februar 2018 12:11

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis