I år bliver forenings- og kulturfestival holdt på kommunens nye rådhus. Arkivfoto
I år bliver forenings- og kulturfestival holdt på kommunens nye rådhus. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sæt kryds i kalenderen: Sløjfen bindes med en folkefest

Når det nye rådhus åbner 7.oktober, bliver det fejret med festival og folkemøde

Lørdag den 7. oktober er dagen, hvor Furesøs samlede rådhus “Sløjfen” officielt indvies. Rådhusfunktionerne har hidtil været spredt på forskellige adresser i kommunen, men nu samles de i det ombyggede rådhus på Stiager 2. Og rådhuset har ikke været i brug i mange dage, før dørene åbnes for det første store arrangement for borgerne. Når først snoren er klippet til det nye rådhus, kan alle fremmødte borgere opleve en lang række af Furesøs foreninger i årets forenings- og kulturfestival, ligesom de kan deltage i politiske debatter om Furesøs fremtid i det nye folkemøde. Tue Bertelsen, der er formand for Kulturelt Samråd, som arrangerer forenings- og kulturfestivalen, mener festivalen får nogle attraktive rammer på Sløjfen.

Fik du læst: Farverige Furesø byder på gratis smagsprøver og underholdning

“Selvfølgelig skal vi prøve at have forenings- og kulturfestivalen i borgernes hus. Det flotte nye atrium, som binder bygningen sammen bliver en interessant ramme, hvor man kan møde de enkelte foreninger i mødelokalerne, men også mødes ude i selve atriet i mere uformelle rammer,” fortæller Tue Bertelsen. Det nye Furesø Folkemøde, som arrangeres af de lokale partiforeninger kan opleves i den nye byrådssal og kantine, hvor dagen vil byde på forskellige debatter om aktuelle emner.

“Det er en rigtig god ide, at vi her det første år giver de besøgende til både og forenings- og kulturfestivallen og rådhusindvielsen mulighed for at opleve nogle spændende debatter i Furesø Folkemøde. Der bliver mulighed for stille spørgsmål i paneldebatter, men også at møde politikerne én til én til en mere direkte dialog,” lyder det fra initiativtageren bag folkemødet Lars Carstensen (C).

Fik du læst: DEBAT: " Skolevejen i Hareskovby er for usikker"

Publiceret: 08. September 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Furesø Avis

Fik du læst
ANNONCER
Se flere