Modelfoto
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se listen: Så mange indbrud var der i Furesø i weekenden

Indbrudstyvene har i øjeblikket travlt med at gøre livet surt for villaejerne i Furesø. De sidste par uger har politiet modtaget adskillige anmeldelser om indbrud - og denne weekend var desværre ingen undtagelse.

I løbet af weekenden har Nordsjællands Politi modtaget ikke færre end syv anmeldelser om indbrud i Furesø:

- En villaejer på Hyldevænget i Farum har haft besøg af en indbrudstyv i perioden fra den 3. juli til lørdag den 8. juli klokken 23. Der er blevet opbrudt et vindue med et koben ind til et værelse. Der er blevet stjålet smykker fra villaen.

- På Rytterhaven i Farum har der været indbrud i en villa i perioden fra lørdag klokken 15 til søndag klokken 14. Der er blevet opbrudt et vindue, og samtlige værelser er blevet gennemrodet. Der var mandag formiddag ikke noget overblik over, hvad der er blevet stjålet. 

Læs også: På trods af gode tal: Tyvene fortsætter ufortrødent

- Der er heller ikke noget overblik over, hvad der er blevet stjålet fra en villa på Fuglevænget i Farum, men ejeren kan konstatere, at en tyv har skaffet sig adgang til huset ved at opbryde en terrassedør med et koben. Man kan se, at tyven har været rundt i hele huset, men det vides altså endnu ikke, hvad der er blevet stjålet. Indbruddet blev anmeldt til politiet søndag eftermiddag.

- Der har været et indbrud mere på Fuglevænget. Det er blevet begået fra tirsdag klokken 9.15 til fredag klokken 17.30. Et soveværelsesvindue er blevet opbrudt med et koben, og der er blevet stjålet smykker og sølvtøj fra villaen.

- På Nørrevænget i Værløse er der blevet stjålet et musikanlæg af mærket B&O og et par højttaler i perioden fra torsdag klokken 17 til lørdag klokken 11.30. Tyven har smidt en rude gennem et vindue for at skaffe sig adgang til huset. 

- På Korsbjergvej i Farum er der blevet brugt et koben til at opbryde et køkkenvindue med. Tyven har været rundt i hele huset, og der er ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet. Indbruddet er blevet begået fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 12.

- Endelig er det også gået ud over en villaejer på Kassemosevej i Farum, der har haft besøg af en indbrudstyv i tidsrummet mellem fredag klokken 10 og lørdag klokken 14. Også her er der blevet brugt et koben til at opbryde et vindue med. Tyven er stukket af med en bærbar computer af mærket Acer.

Publiceret: 10. Juli 2017 17:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!