I Furesø er boligerne i gennemsnit steget med godt 150.000 kroner i værdi det sidste år. Modelfoto
I Furesø er boligerne i gennemsnit steget med godt 150.000 kroner i værdi det sidste år. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se tallet: Så meget er boligerne i Furesø steget i værdi

Boligerne i Furesø er blandt de boliger i Nordsjælland, der er steget mest i værdi det seneste år, viser en ny opgørelse fra Bolighed.dk

En ny opgørelse af 9.755 ejerboliger i Furesø Kommune anslår en samlet stigning i boligernes værdi på 1,4 milliarder kroner i løbet af de seneste 12 måneder. Det svarer til, at en gennemsnitlig ejerbolig i kommunen er blevet godt 150.768 kroner mere værd. Opgørelsen er blandt andet udarbejdet på baggrund af det seneste års handel med 447 ejerboliger i kommunen.

Fik du læst: Lærernes formand: "Jeg er bekymret for folkeskolens fremtid i Furesø"

Det er boligsitet Bolighed.dk, der for første gang har kortlagt værdien af flere end 1,25 millioner danske ejerboliger og herunder også værdiudviklingen i løbet af de seneste 12 måneder. Opgørelsen er baseret på en række offentlige tilgængelige oplysninger om de enkelte ejerboligers beskaffenhed, ligesom de gennemførte bolighandler i perioden også tæller med i estimeringen af boligernes værdi og værdiudvikling.

Stor betydning

I Nordsjælland har boligejere i kommunerne Furesø, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk oplevet den største værdistigning inden for de seneste 12 måneder, hvor værdien af ejerboligerne kommunerne i gennemsnit er steget med henholdsvis 150.768 kroner, 191.082 kroner og 445.405 kroner.

"I Bolighed.dk har vi estimeret værdien af flere end 1,25 millioner ejerboliger fordelt over hele landet, og det giver os mulighed for at gøre status over værdiudviklingen på stort set alle ejerboliger og ikke kun den del, der bliver handlet", siger pressechef i Bolighed.dk Leif Lind Simonsen i en pressemeddelelse og tilføjer:

"Dermed kan vi tegne et billede af, hvordan boligejernes samlede økonomi og købekraft udvikler sig, og i Furesø Kommune er der altså tale om, at ejerboligerne på et år er blevet 1,4 milliarder kroner mere værd. Og det er som udgangspunkt både vigtigt og positivt for et område, når boligværdien vokser og giver mulighed for øget forbrug".

Opgørelsen viser en samlet værdiudvikling på 11 milliarder kroner på ejerboliger i Nordsjælland som helhed.

Bolighed ApS ejes af de fire banker Nykredit, Sydbank, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank.

mw

Publiceret: 12. April 2016 18:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt