Unge talenter, der dyrker eliteidræt i Furesø, får nu mulighed for at gå på en særlig talentlinje på Stavnsholtskolen. Billedet her er fra Fures Sommerlege sidste sommer. Arkivfoto: Martin Warming
Unge talenter, der dyrker eliteidræt i Furesø, får nu mulighed for at gå på en særlig talentlinje på Stavnsholtskolen. Billedet her er fra Fures Sommerlege sidste sommer. Arkivfoto: Martin Warming
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sidste chance for ansøgning til idrætstalentlinjen på Stavnsholtskolen

Slutspurten for ansøgninger til idrætstalentlinjen er sat ind

 “Kalder alle unge talenter! Det er nu, unge idrætstalenter skal kridte løbeskoene, hvis de vil være en del af det nye talenthold på Stavnsholtskolen i Farum. Sidste chance for at ansøge om en plads på idrætstalentlinjen er den 1. maj.”

Sådan indleder Furesø Kommune deres pressemeddelelse, hvor de søger flere unge, der vil ind på den nye idrætslinje i Farum.

Inden længe begynder pedellerne på Stavnsholtskolen nemlig at stille borde og stole op i den nye 7. klasse, som efter sommerferien bliver fuld af idrætstalenter. Og det er nu, idrætstalenterne skal have fat i deres træner og klub, hvis de vil nå at sende en ansøgning afsted.

Fleksibel skolegang

Tilbuddet på Stavnsholtskolen rummer en fleksibel skoledag, hvor der tages hensyn til både bøger, idræt og morgentræning.

De unge talenter optages på linjen i 7. klasse og går der til og med 9. klasse.

”Det her er en unik chance for at blive talentelev på en folkeskole i Furesø Kommune,” forklarer talentkoordinator Rasmus Kalle Saaby i pressemeddelelsen.

“Vi glæder os til at byde de unge velkomne. Sidder der nogle unge talenter derude, som endnu ikke har tilmeldt sig, skal de være klar over, at det er nu, toget kører. Chancen kommer ikke igen, når først ansøgningsfristen er lukket den. 1. maj, siger Rasmus Kalle Saaby, som udover at varetage samarbejdet mellem klasserne, klubber og trænere, blandt andet også håndterer optagelsesproceduren og besvarer spørgsmål fra forældre.

Kommuner er med

Mange kommuner rundt om Furesø har de senere år oprettet eliteklasser, i stil med det tiltag man nu sætter i gang på Stavnsholtskolen. Til forskel for de andre sportsklasser er målet i Furesø, at der i højere grad er fokus på at udvikle talenter frem for at finpudse allerede etablerede elitesportsudøvere.

Publiceret: 21. April 2017 06:56
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Furesø Avis

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt